Utro har stadig sex med kæresten

Et aktivt sexliv er ikke udtryk for, at din partner er dig tro

1 af 1
 

Man kunne godt tro, at en af de vigtigste grunde til at være sin partner utro er, at sexlivet er helt dødt.

Men en ganske uvidenskabelig, men ikke nødvendigvis ukorrekt, undersøgelse peger på, at utro faktisk dyrker sex med kæresten, selvom de har en affære.

Afstemningen stammer fra det britiske utroskabssite Illicit Encounters, som oplyser, at 1000 medlemmer deltog. Af disse meldte to trejdedele, at de stadig har sex med partneren.

Og hver tredje melder, at de aktivt gør en indsats i dobbeltsengen derhjemme for at undgå at vække mistanke. Og fire ud af ti angiver endda, at de dyrker mere sex med den faste partner, efter de er begyndt at være utro.

Kun 15 procent oplyser, at de ikke har sex med kæresten.

Hvilket altså betyder, at du ikke kan regne med at bruge 'vi dyrker stadig sex' som parameter for, at din kæreste IKKE knalder med andre.

Ifølge talsmand fra IllicitEncounters.com Christian Grant er tallene udtryk for, at en affære er så ophidsende, at den også sætter fut i den hjemlige dobbeltseng.

- Det spændende ved en affære gør dem til bedre elskere - ikke kun med dem, de er utro med, men også med deres kærester.