Uge Sex med fokus på seksuelle grænser

Mandag den 4. februar lyder startskuddet til den årlige Sex & Samfund Uge Sex kampagne henvendt skolebørn og unge

1 af 1
 

I år er fokus på grænser i forhold til brugen af nettet og de sociale medier.

Vi har alle været. Været unge, søgende, nysgerrige og super usikre i forhold til vores egen spirende seksualitet og sex helt generelt. Og de af os, der voksede op uden nettet, da Internettet simpelthen bare ikke eksisterede, vi sneg os blandt andet til at læse frække mandeblade og se pornofilm i smug, når de første erfaringer med onani og sex skulle gøres.

Krydret med ofte super pinlige og akavede timer i seksualundervisning, hvor det i tommetykt pap blev skåret ud, hvordan de mandlige og kvindelige kønsdelene ser ud og fungerer – og om hvordan man mest hensigtsmæssigt tager et kondom på.

Nutidens unge modtager også seksualundervisningen i skolen, og formentlig er deres tanker og reaktioner nogenlunde de samme, når klassen pludselig præsenteres for en gummi-pendant til det mandlige lem og en ditto til kvindens vagina.

Men til forskel fra tidligere generationer er Internettet og ikke mindst de sociale medier på nettet i dag en naturlig og ofte helt uundværlig del af de unges liv. Lige som langt de fleste af os såkaldt voksne er mindst lige så hooked på livet i cyberspace.

Stor frygt for seksuelle krænkelser
I forbindelse med Sex og Samfunds Uge Sex 2019 kampagne ”Grænser på skoleskemaet”, udtaler national chef Lene Stavngaard blandt andet:

'I år sætter vi fokus på børn og unges intime grænser, når de færdes online og på sociale medier. Jo tidligere vi sætter ind med redskaber til at fornemme, forstå og respektere hinandens grænser, jo bedre ruster vi børn og unge til at forstå, hvad der er på spil, når man bygger relationer til andre, og jo bedre ruster vi dem til en virkelighed, der både er online og offline.'

Hvorpå man henviser til en Voxmeter-undersøgelse foretaget af Sex & Samfund, der viser, at knapt to ud af tre danske forældre ikke føler sig klædt på til starte snakken med deres børn og unge om intime grænser og grænser på sociale medier.

Samtidig frygter tre ud af fire danske forældre i nogen, i høj eller i meget høj grad, at deres barn eller teenager kan blive mobbet på sociale medier, udsat for ufrivillig billeddeling eller en seksuel krænkelse.

 Læs yderligere om Sex & Samfunds Uge Sex kampagne.

 

En helt fjerde ting, der meget vel kan blive en realitet indenfor måske endda kort tid, handler om kommerciel og instrueret porno foran rullende kameraer kontra den form for sex, to mennesker der elsker hinanden dyrker.

 

For er der noget, nettet i høj grad også har åbnet op for, så er det en super nem adgang til alle tænkelige typer af gratis porno – og det benytter ikke så få mindreårige sig uden tvivl helt sikkert også af. Om forældrene kender til det eller synes om det eller ej.

 

Ved man ikke bedre – om man er 15, 30 eller 60 år, så kan man desværre hurtigt få den opfattelse, at porno er den helt rigtige måde, man skal dyrke sex på. Og har man først fået den opfattelse, så er det super nemt at komme til at overskride både egne og andres grænser på den konto.

 

Så måske kunne det også være en ide at tage denne problematik med på skoleskemaet og/eller med i seksualundervisningen fremadrettet – eller hvad????

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artiklen må godt berøre dette emne også?

Skal store børn i folkeskolerne måske også modtage porno undervisning? Altså som en slags sexualundervisning i forskellene på sex foran kameraet og mellem to mennesker? Lad det gerne være et åbnet spørgsmål, så vil jeg bestille en artikel opfølger til denne.