Tjek selv, om du med i en pornofilm på Pornhub

Fremover vil ansigtsgenkendelsesteknologi gøre det muligt, at finde alle de pornofilm på PornHub, hvor en bestemt skuespiller er med

1 af 1

Annonce:

 

Du har sikkert en eller et par pornoskuespillere, som du synes er ekstra hotte. Inden længe kan du nemt og hurtigt finde alle film med dem på PornHub – også selv om de ikke har hovedrollen. Det skriver det norske statsfjernsyn NRK på deres hjemmeside.

Alle skuespillere på filmene vil nemlig blive identificeret og katalogiseret ved hjælp af ansigtsgenkendelsesteknologi, når filmene bliver lagt på PornHub. Til formålet anvendes en avanceret blanding af ansigtsgenkendelse og kunstig intelligens, der bl.a. har mulighed for at gennemsøge Twitter og Facebook for at få oplysninger om de personer, som sitet ikke umiddelbart kan genkende.

Så kender du navnet på skuespilleren, kan du nemt og hurtigt finde alle de film, vedkommende er med i.

Kender du nogen, der er med i en video på PornHub?
Du kan også bruge den samme teknologi til at finde ud af, om nogle af dem du kender – eller du selv – er med i en af de film, der ligger på pornoindustriens svar på YouTube. Finder du en af vennerne – eller veninderne – kunne det jo nok give lidt at snakke om.

Netop den mulighed har fået en række eksperter i personlig digital sikkerhed til at råbe vagt i gevær. For hvad nu hvis den frække film, du lavede i soveværelset sammen med ekskæresten, pludselig er blevet lagt op på PornHub og nogen finder det og bruger det til at presse dig med?

Der er også den mulighed, at genkendelsesalgoritmen tager fejl og pludselig identificerer en af skuespillerne på en film som værende dig, fordi algoritmen synes, at dit profilbillede på Facebook ligner skuespilleren i filmen meget godt.

Kan du se, hvad det kan føre med sig af problemer – hvis nogen opdager det?

Bliver kun brugt på professionelle pornoskuespillere
Hos PornHub maner man dog til besindighed. For det er slet ikke meningen, at deres nye søgemotor skal kunne finde andre end navngivne, professionelle pornoskuespillere, som er med i filmen.

For selv om det teknologisk er muligt for teknologien at hente persondata fra Twitter og Facebook, er der ikke planer om at bruge det.

Det vil også være muligt for modellerne at sløre deres faktiske identitet og optræde under sit kunstnernavn. Det er de oplysninger, PornHub aftaler med kunstnerne, som man vil kunne finde dem på i søgefunktionen – og kun dem som indvilliger i at kunne blive fundet af billedsøgningsfunktionen, vil komme frem i søgeresultaterne, bedyrer tjenesten.

 

Seneste 6-nyt

Hent flere