Tag porno-snakken med kæreste

Debat om pornografiens indvirkning på især mænds syn på sex fører nu til knas i mange parforhold. Oftest fordi hun føler sig usikker omkring hans pornoforbrug og hvad det gør for deres forhold

1 af 1
 

Debatten om pornoens påståede dårlige indvirkning på vores syn på sex og vores forventninger til vores partner i dobbeltsengen, giver i stigende grad hende derhjemme bekymringer. For i al stilhed har den megen snak om de negative konsekvenser af, at især vi mænd fra helt unge af ser mere og mere porno, fået hende til at bekymre sig.

Dels om hvilke forventninger vi har til hendes seksuelle ydelser. og hvorvidt vi forventer, hun skal gøre noget, hun ikke vil bryde sig om. Og dels fordi hun føler sig usikker på, om vi føler os lige så tiltrukket af hende, som af de pornostjerner, vi gokker den af til.

Tal med hende om porno og få sat tingene på plads
Fornemmer du, at det også er noget, der påvirker din partner, er det en god ide at få en åbenhjertig snak om den. Men tag den fra den kærlige og ”vi skal undgå de her problemer, skat” vinkel af. Ellers ender det nemt med et skænderi.

Vær også klar over, at I har hvert jeres syn på porno-kiggeri. Du ser det nok ikke som et problem. Men hun ser det oftest som et tegn på, at du går og er utilfreds i forholdet, eller at der er risiko for, at du snart vil begå utroskab.

Så start med at finde ud af, hvor I begge to er i hele den her pornodebat. Er en af jer utryg ved hinandens pornoforbrug, så tal ud om det.

Forsøg derefter på at komme frem til nogle fælles grundregler for, hvornår, hvor meget og hvordan porno-kiggeriet skal foregå. Skal det være en acceptabel del af jeres forspil?

Tal eventuelt om, hvorvidt I skal se noget porno sammen, der er skabt af kvindelige pornoinstruktører. Og er det i orden at se på porno, når I er for jer selv?

Når de ting først er kommet på plads – og I har fået talt ud om hinandens bekymringer om pornografi, vil det oftest ikke give flere problemer i jeres parforhold.