Superstjerne er for pornografisk

Super lækre Ariana Grande har fået et hit med på listen over musiknumre, der er for stærk kost for indbyggerne i indonesisk provins

1 af 1
 

Når man en grå, kedelig og blæsende forårsdag kigger ud af vinduet her i Danmark, så kunne man godt ønske sig til mere varme og eksotiske himmelstrøg. Men græsset er som bekendt ikke altid grønnere på den anden side af hverken hækken ind til naboen eller landegrænsen – i hvert fald ikke hvad alt angår.

For rejser du til den indonesiske provins Vestjava, hvor klimaet dog pt. nok er lidt mere tiltalende end her i Danmark, så må du i dagtimerne undvære at høre hits i radioen som Ariana Grandes ”Love Me Harder” og Ed Sheerans ”Shape of You”.

Begge sangtekster indeholder nemlig pornografi, pornografisk associering og/eller obskønitet, har de lokale myndigheder skønnet – og det ønsker man at skåne befolkningen for, skriver Ekstra Bladet på nettet.

Husker du musikvideoen Euphoria?
For nogle år siden oplevede den danske multikunstner Peerish noget lignende i forbindelse med lanceringen af nummeret Euphoria – samt ikke mindst den tilhørende video, hvor den danske pornomodel og pornoproducent Elvira Friis strippede og dansede splitternøgen foran en hyggespisende Baard Owe, der blev en smule hed i kinderne af oplevelsen.

Fotograf: Eric Klitgaard

Fotograf: Eric Klitgaard

En musikvideo, der blev lanceret i to versioner – en lødig og en lidt mindre lødig, og hvor den ucensurerede udgave altså var lidt for meget af det frække for Youtube. Hvorfor historien om for frække Euphoria derfor også nåede de danske medier.

 

For det var og er fortsat naturligvis versionen, hvor man ser det hele folk ønsker at se og høre.