Strippere truer med strejke

Eksotiske dansere i New York protesterer mod racisme i klubberne

1 af 1

Annonce:

 

I New York - som i andre steder i USA - betaler stripperne klubejerne for at få lov til at danse. Stripperne lever så af de drikkepenge, som publikum giver under og efter de erotiske afklædningsøvelser.

Men nu er der gået ged i det system. Det mener de sorte strippere bag kampagnen #NYCStripperStrike.

Klubejerne er begyndt at hyre en ny slags bartendere, der er letpåklædte og som kan finde på at danse bag og på baren - hvor kunderne så giver dem drikkepenge. Men til forskel fra stripperne får disse 'startenders' - som gerne er kendisser fra sociale medier - en hyre for at passe baren.

Med andre ord tager disse kendisbartendere brødet ud af munden på de professionelle, ifølge avn.com.

Desuden går stripperkritikken på, at startenders typisk er hvide eller latinaer, mens de rigtige dansere er sorte.

Så disse sorte afklædningskunstnere, der i 'house fee' lægger mellem 50 og 200 dollars pr. aften for at hive tøjet af til rytmisk musik på klubscenerne, føler sig udsat for både skruebrækkeri og racisme.

Den sorte stripper Gizella Marie udtaler:

- Bartenderne udfører vores arbejde. De danser rundt bag baren. Det er også ok, men hvorfor betaler de så ikke house fee? De laver det samme arbejde, som vi betaler for at udføre. Man kunne lige så vel fjerne stripperstangen.

Ifølge den tidligere pornomodel Sinnamon Love er udviklingen den seneste i en lang historie om racisme og stereotyper i branchen:

- Ingen laver markedsanalyser, så derfor må man se på psykologien bag, hvorfor klubejeren tror, at sorte mænd ikke er interesseret i sorte kvinder med mørke kvinder. Det er fordi de ikke selv synes det attraktivt.

Om de rent faktisk vil strejke, vides ikke, men følg med på twitter her

 

 

Seneste 6-nyt

Hent flere