Søren, 28: Min kæreste vil ha' alt for hård sex

- Jeg har simpelthen ikke lyst til at slå hende og rive hende i håret. Men hun kan ikke helt slippe sine 'voldtægtsfantasier', klager Søren, som vores sexolog hjælper

1 af 1

Annonce:

 

Sexbrevkassen er vores nye tiltag her på side6.dk. Det er sexolog og parterapeut Bastian Larsen, der vil forsøge at hjælpe danske mænd og kvinder, som har problemer med sex&samlivet.

Hej Bastian
Jeg er en fyr, der tænker på mig selv som rimeligt normal, også seksuelt. Men jeg har en kæreste, der godt kan lide det lidt hårdt. Vores sexliv var helt normalt i lang tid, men så begyndte vi at eksperimentere lidt, og nu er det, som om hun ikke kan få det hårdt og voldsomt nok.

Det synes jeg er lidt svært, og når jeg ikke helt lever op til hendes fantasier, så kan hun godt finde på at være lidt giftig i replikken. Og så er det, at jeg synes, det er lidt svært at være en god kæreste.

Jeg har simpelthen ikke lyst til at slå hende og rive hende i håret. Men hun kan ikke helt slippe sine 'voldtægtsfantasier.'

Hvordan får jeg sagt til hende, at det simpelthen ikke er mig. Ligesom så mange andre kvinder har hun den her underlige forestilling om, at mænd alle sammen dybest set er nogle svin, så jeg burde jo synes, at det er rigtigt frækt at være grov ved hende. Men jeg har bare ikke lyst til at være et af svinene.

Hilsen Søren, 28 år

Hej Søren
Først og fremmest er der ikke noget galt med dig. Og der er heller ikke specielt noget galt med din kæreste. Men I har bare en forskellig opfattelse af, hvad der er god sex.

Det er vigtigt at huske, at der aldrig er noget enten eller. Hvis I ellers har en nogenlunde velfungerende forhold, så skal der altid være mulighed for at skrue på mulighederne, men det kan være svært at få kommunikeret, når ens partner er blevet fikseret på noget specielt.

Når du snakker med din kæreste, så prøv at fortælle hende, hvad det er ved legene, du ikke kan lide. Hvis hun forstår, hvad der ligger bag dine forbehold, kan hun sandsynligvis bedre acceptere dem.

Og så spørg hende, hvad det er ved de lege, som hun godt kan lide. Hvis du får hende til at tænke lidt over sine egne behov og sætte ord på, så kan hun måske også bedre forstå, hvordan det opleves udefra.

Men husk ikke at spørge eller snakke på en fordømmende måde, for så bliver det en skyttegravskrig. ”Hvad er det du godt kan lide ved, at jeg hiver dig i håret?” I stedet for: ”Kan du ikke forstå, at det er sygt, at du kan lide at blive hevet i håret?”

Som altid er der ikke en rigtig og en forkert her, men der er en forskellig opfattelse. Og hvis I får snakket om det, og du hører hendes vinkel, så kan det måske være nemmere at lege med.

Men du skal også forberede dig på, at din kæreste slet ikke ved, hvorfor hun kan lide den slags lege, og det kan åbne op for nogle helt nye ting. Men god kommunikation er altid nøglen.

Læs mere om Bastian Larsen her

Har du et spørgsmål om sex, om kærlighed, om lyster og laster, så skriv til Bastian på: bastianlarsen@hotmail.com

Se også: Linda, 43, på kærestejagt: Skal jeg droppe mit swingerliv?  

Se også: Anita, 32: Kæresten er bange for min lyst til pigesex  

Se også: Brev til sexologen: Tænder kun på håndværkersex

Seneste 6-nyt

Hent flere