Sex gør dig både sundere og lykkeligere

Skal vi tro eksperterne, er løsningen at dyrke mere sex

1 af 1
 

Som du måske ved, er vi ikke verdens lykkeligste folk længere. Samtidig halter vi efter med sundheden. Så noget må gøres! Skal vi tro eksperterne, er løsningen at dyrke mere sex. For sex går os både lykkeligere og øger vores sundhed på en hel række punkter.

Danskerne var engang verdens lykkeligste folk. I dag er både finner og nordmænd mere lykkelige. Samtidig falder gennemsnitslevealderen, antallet af overvægtige danskere stiger, og livsstilssygdommene truer med at sprænge sundhedsbudgettet. Den er kort sagt rablende gal med kongeriget Danmark.

Løsningen kan vi dog alle sammen hjælpe med, og det er her du og din partner kommer ind i billedet. For ifølge diverse eksperter i lykke og sundhed, skal vi dyrke mere sex. Så hjem til hende derhjemme og gør en indsats for fædrelandet. Det er da en meget god undskyldning at komme med, ikk?

Sex kan forlænge dit liv
Første fordel ved sex er, at det kan forlænge din levetid. For hver gang du får orgasme, producerer kroppen et hormon ved navn DHEA. Det styrker immunforsvaret, får dig til at tænke mere klart, holder huden sund. og får dig til at se yngre ud. Hva’be’ha!

Sex forbedrer dit mentale helbred
Sex kan både fjerne bekymringer og få dig til at slappe mere af. Det skyldes de endorfiner, der også frigives, når du kommer. Endorfin kaldes lykkehormonet og er også årsagen til, at du føler dig glad, opstemt og godt tilpas efter en orgasme.

Sex virker smertestillende
Endofiner virker også smertestillende. Denne effekt forstærkes af, at du også frigiver oxytocin ved orgasme. Det også er kendt for at have en smertestillende virkning.

Du føler dig mere knyttet til din partner
Samtidig får oxytocin dig til at føle dig mere tæt på og knytte bånd til din partner. Effekten varer i op til 48 timer. Så dyrker I minimum sex hver anden dag, kommer I til at blive rigtig, rigtig tætte – på mere end den frække måde.

Sex reducerer stress
Har du sex hver dag i to uger, kan der spores en øget celledannelse i hippocampus i hjernen. Det er det område af hjernen, der kontrollerer dit humør og stressniveau.

Sex mindsker risikoen for prostatakræft
Vi har talt om den her før. Kommer du nok gange hver måned, reducerer du risikoen for at udvikle prostatakræft. Det gælder både ved samleje, og når du gør det selv, måske med lidt hjælp fra Elvira Friis og hendes veninder.

Sex giver stærkere bækkenbund og mere regelmæssig menstruation
For hende giver meget sex en stærkere bækkenbund. Så er hun bedre rustet til at blive gravid, og slipper for vandladningsproblemer senere i livet. Samtidig bliver hendes menstruationscyklus mere regelmæssig, lige som det kan mindske menstruationssmerter.

Sex forbrænder kalorier
Endelig er sex motion. Det forbrænder kalorier, om end ikke det store antal. Men alt tæller, hvis du vil tabe dig.

Så dyrk mere sex – det gør dig både sundere og lykkeligere!