Nipplegate: 17-årig ydmyget fordi hendes brystvorter kunne skimtes

Er der noget, der kan få ømskindende amerikanere op i det røde felt, er det brystvorter

1 af 1

Annonce:

 

Er der noget, der kan få ømskindende amerikanere op i det røde felt, er det brystvorter.

Det viser en følsom sag fra Florida, hvor den 17-årige Liza Martinez' bryster er kommet på dagsordenen.

Og hvorfor så det? Jo, unge Martinez have sidste mandag besluttet at IKKE iføre sig bh under sin langærmede t-shirt.

Det resulterede så i, at de andre elever på Braden River High School ikke kunne lade være med at stirre på Martinez' brystvorter, som man angiveligt kunne skimte gennem den mørke t-shirt.

Her kunne historien så være slut og aldrig endt på disse sider. For den egentlige ydmygelse tog først fart, da rektor Violeta Velazquez fik ind den unge pige ind på sit kontor, hvor hun fortalte, at hun følte sig mobbet af de andre elever. Rektors reaktion var dog en anden end forventet:

- Hun fortalte mig, at jeg skulle tage en trøje på under min langærmede t-shirt for at stramme mine bryster op. Og så skulle jeg gå omkring i hendes kontor, siger Martinez.

Men det var åbenbart ikke nok, for den 17-årige high school elev blev derefter sendt ned til skolesygeplejersken for at få nogle bandager til skjule brystvorterne - hvilket så fik Liza Martines til at bryde ud i gråd.

Senere har ledelsen på skolen erkendt, at de kunne have håndteret de strittende brystvorter bedre, men målet var at overholde skolens dress code. Og den havde Martinez overtrådt - også selv den ikke indeholder påbud om bh'er.

'You are expected to dress appropriately for school and for the business of learning with proper attention given to personal cleanliness, grooming and neatness.'

Pigens mor blev opført over skolens adfærd og fik sat et møde i stand med ledelsen, hvor hun gav udtryk for sin frustration:

- Man burde ikke behandle en pige sådan, bare fordi hendes fedtceller har besluttet af fordele sig således af genetiske årsager.

Torsdag tweetede unge Martinez så, at hun i protest med skolens seksualisering af hendes krop fremover vil gå i skole uden bh.

'Det er de elever, der fniste og var hånlige overfor mig, der burde komme i søgelyset, ikke mig.'

Vi har desværre ikke noget fotos af Liza Martinez brystvorte-skandale - men tjek denne side.