Mikro-utroskab: Sådan gør du

Måske er du allerede skyldig

1 af 1
 

Mikro-utroskab har været voldsomt i vælten de seneste tid, efter nogle medier begyndte at fænomentet, der er udbredt på sociale medier.

Men hvad er mikro-utroskab? Og ved man, om man gør det?

En undersøgelse har testet en række eksempler på det nye fænomen for at blive klogere på om mikro-utroskab er det nye sort i utroskab.

Et skandinavisk datingsite, NextLove.dk - netværk for fraskilte og alene-forældre - har kigget nærmere på nicro-cheating og spurgt sine brugere om, der er noget om det.

Mikro-utrokab kan bedst beskrives som en serie af tilsyneladende små handlinger - typisk digitale - som kan opfattes som utroskab. Det spænder fra at lyve om sin forholdsstatus på sociale medier til aktiv og bevidst digital adfærd, som partneren ikke ved noget om. Eller som ligefrem skjules. ’Likes’ af billeder på Instagram og Facebook, beskedudvekslinger med en eks er eksempler på denne adfærd.

Nøgenbilleder
88 procent af de adspurgte brugere ikke er i tvivl om, at det er utroskab, hvis det er nøgenbilleder, der udveksles med en anden.

Også et lille ’like’ af et billede på sociale medier, der kan synes uskyldigt, opfattes af hver fjerde som tegn på utroskab, fordi det indikerer, at partneren er følelsesmæssig eller fysisk fokuseret på en eller flere andre uden for forholdet.

- Problemet med mikro-utroskab er, at du ikke nødvendigvis er klar over, at du gør det. Det kan virke harmløst at efterlade en sød og venlig hilsen eller besked, men for partneren kan det opfattes som en truende adfærd, eller i det mindste et signal om at der er noget galt med loyaliteten og tilliden i jeres forhold, fortæller Sigurd Vedal, grundlægger af netværket NextLove, der står bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

- Uanset om man bevidst eller ubevidst udfører handlinger, der kan betragtes som micro-cheating, så er det ikke uskyldig adfærd, hvis partneren har en anden holdning. Hvis den ene part opfatter den digitale adfærd som en trussel og et faresignal om, at partneren er på vej væk eller ikke tager et begyndende forhold lige så alvorligt, så er det en god ide at tale om, hvor jeres grænser går og hvad i betragter som uskyldig eller skadende adfærd for jeres forhold – også på nettet, lyder rådet fra Vedal.

Dette er utroskab
De 6.894 bruger blandt NextLoves medlemmer har taget stilling til spørgsmålet: Betragter du følgende som utroskab eller utroskabslignende adfærd?

Kontakte en eks kæreste på sociale medier: 24 % siger det er utroskab.

’Likes’ af gamle post eller billeder på sociale medier (en ekskæreste eller person af det modsatte køn - fx et billede fra 2016): 37 % siger det er utroskab.

Gentagne tjeks eller besøg på en andens eller eks-kærestes profil: 41 % siger det er utroskab.

Lyve om sin forholdsstatus på sociale medier: 54 % siger det er utroskab.

Beholde en aktiv datingprofil: 58 % siger det er utroskab.

Kontakt med en ekskæreste eller en anden som bevidst skjules for dig: 62 % siger det er utroskab.

Etablerer en dyb følelsesmæssig kontakt med en anden end din partner: 68 % siger det er utroskab.

Liste en såkaldt ven under en kode på telefonen, fx frisøren: 75% siger det er utroskab.

Beskeder med seksuelt indhold: 83 % siger det er utroskab.

Beskedudveksling af nøgenbilleder med en anden end din partner: 88 % siger det er utroskab.

Se også: Her er de utros bedste undskyldninger