Hoppede du også på den frække aprilsnar?

Vi afslører de falske nyheder

1 af 1
 

Verdensnyhed! Gro din egen dildo. Nu kan du løbe frø, som vokser sig til en dildoplante.

Den fikse ide lancerede sexshoppen sinful.dk tidligere i dag. Og det er naturligvis en aprilsnar, som surfer på den økologiske bølge, hvor alt, der er 'naturligt,' er sundt og godt.

Dagens anden aprilsnar er leveret af en anden stor spiller på det danske sexmarked, nemlig Scor.dk som fortalte, at de planlægger sexfitness centre flere i steder i landet, hvor man kan knalde og brænde kalorier.

Det er selvfølgelig også noget pjat, for der findes jo allerede swingerklubber til den slags.

Dog var der en anden ting i historien fra scor, som IKKE var fake news. Nemlig at de har lanceret en app, som tæller de kalorier, man forbrænder under sex. Den hedder passende Knald Kalorierne.

Og det skulle så ikke være en aprilsnar.

Den tredje aprilsnar står det ellers ret seriøse site videnskab.dk for: Bliv befrugtet med æg og sæd fra landets bedste forskere.

Videnskab.dk lancerer Center for Faglig Formering: En æg- og sædbank med bidrag fra en række anerkendte forskere. Svend Brinkmann og Eske Willerslev har allerede sagt ja til at donere.

Og så nupper vi lige en enkelt udenlandsk: Pornhub vil lave musikfestival. Niende juni i Los Angeles skal navne som Carl Cox, Skream, Pillowtalk, Horse Meat Disco, Thugfucker, Lovefingers, Fuck Buttons, DJ Deep spille.

Den tror vi så heller ikke på.