Her tænder mænd på at blive misbrugt økonomisk

Fin-dom er en særlig variant indenfor BDSM

1 af 1
 

Man kan med nogen ret hævde, at man dagligt bliver flået af skattefar/sine børn/sin kæreste, så hvorfor dog betale penge til en domina som en del af en seksuel-finansiel ydmygelse?

Well, en lille bid af det svar giver den australske domina Misstress Ava, der har specialiseret sig i finansiel dominans eller fin-dom, som det kaldes blandt kendere.

Mændene, der seksuel nyder at blive ydmyget finansielt, kaldes pay pigs, og de betaler i dyre domme for det hos Ava, typisk i webcam sessions. Men hun føler sig ikke som en prostitueret:

- Jeg er ikke escort. Jeg giver ingen seksuelle ydelser. Faktisk giver jeg ingen ydelser overhovedet. De giver mig deres tegnebog, og så servicerer de mig, fortæller Ava til Daily Telegraph.

- De fleste af mine kunder vil slet ikke have sex med mig, i om med de føler sig uværdige, så det ville være helt forkert. De ville blive meget mere ophidsede, hvis jeg gav dem en lussing og spyttede dem i ansigtet, siger Ava, der tidligere har arbejdet i service-sektoren.

Hun har også solgt brugte trusser og strømper på nettet (hvilket hun stadig gør). Og det var sådan, at hun opdagede, at flere og flere mænd begyndte at tilbyde hende penge uden nogen påviselig grund.

Ava tager også imod kunder IRL, som så kommer hjem til hende med en masse penge og modtager samtidig verbal ydmygelse. De går dog først igennem en strikt screeeningsproces, så hun er sikker på, at de fortjener hendes tid.

Men det er ikke altid hun scorer kassen. Nogle uger sker der ingenting, andre vælter der hundredvis af dollars ind. Mon ikke hun vil opleve et boost efter hun er kommet i medierne?

Herhjemme har webcam-modellen Cali fortalt om sine oplevelser med fin-dom, ligesom Maggie Lou også gør sig i finansiel ydmygelse.