Her er de utros bedste undskyldninger

Find ud af, hvad personer, som er utro, bruger som bortforklaringer, når de skal være sammen med elskeren

1 af 1
 

Du dimser rundt i køkkenet og ordner opvasken. Pludselig udbryder din kæreste:

- Nåmen, jeg smutter lige ned efter mælk..!

En helt uskyldig melding, der glæder dig, for så slipper du.

Men måske den burde få dine alarmklokker til at bimle og bamle, for ny undersøgelse fra utroskabsitet Victoriamilan.dk viser, at det er den mest brugte undskyldning, de utro bruger overfor kæresten, når de skal mødes med elskeren eller elskerinden.

Victoria Milan spurgte 7569 af deres aktive medlemmer, hvordan de bar sig ad med at snige sig væk hjemmefra og få tid til at se deres elsker, når de egentlig burde være hjemme.

Her er top 5 mest brugte undskyldninger fra undersøgelsen (de fleste har brugt flere eller alle undskyldninger på et tidspunkt):

#1: Jeg må ned at købe mælk
Den mest brugte udflugt for hovedparten af Victoria Milans aktive medlemmer er historien om at skulle ned at handle en vigtig, men glemt ting til husholdningen. Nogle af dem går så langt som til at hælde mælken ud i vasken eller gemme alt toiletpapiret for at skabe en grund til at kunne snige sig væk - og i armene på deres elskere. Det bliver i midlertidigt svært at bortforklare sig, hvis man senere kommer tilbage uden den påståede 'vigtige' ting, man kørte efter. (98 %)

#2: Jeg er nødt til at arbejde over
Den anden mest brugte forklaring for at få tid med elskerinden er, at arbejdet har hobet sig op eller en deadline er op over. Det kan også være et telefon- eller videoopkald, som det er umuligt at foretage hjemme i larmener. Legitime forklaringer, der frigiver mindst en time. (92 %)

#3: Jeg tager ned at træne
Den tredje mest brugte undskyldning er træning. At ville brænde de ekstra kalorier bliver samtidig til en belejlig undskyldning for at ville øge mængden af træning. Ingen sætter spørgsmålstegn ved at man tager bilen og kommer tilbage nyvasket. (88%)

#4: Jeg skal mødes med Peter - frokost med drengene
Den fjerde mest brugte søforklaring er en fabrikeret historie om en ven eller mindre begivenhed, som den utro nødigt, men nødvendigvis må deltage i. En frokost eller sportsaktivitet sammen med en ven giver den utro et par timer væk fra familien uden spørgsmål  - og tager man ikke telefonen eller svarer på beskeder imens, tilgives det nemt, for man har jo bare været opslugt. (82 %)

#5: Min søster har brug for en at tale med
Den femte mest brugte undskyldning for at skabe tid til den hede affære er en pludselig opstået følelsesmæssig krise hos en ven eller et familiemedlem, der lige har haft et skænderi med deres partner og nu har brug for en at tale med. Den utro kan fremstå omsorgsfuld og undskyldningen er samtidig personlig nok til, at der ikke bliver stillet for mange spørgsmål, næste gang de sammen møder den kriseramte. (73 %)

Sigurd Vedal fra Victoria Milan siger, at nøglen til at have en vellykket affære er at holde tingene og forklaringerne enkle.

- At være vag og holde tingene enkle gør det nemmere at undgå at bliver fanget i dine egne løgne og historier. Jo flere navne, steder, tider og detaljer, du inddrager, jo flere problemer kan du få dig rodet ud i. Hold dig til korte og enkle forklaringer, så bliver livet lettere og mere behageligt for alle involverede.

Se også: Tina, 28, til sexologen: Jeg vil åbne mit forhold

Se også: Derfor er kvinderne utro