Frisk på 30 dage med orgasmer

De danske blondine-bloggere JoanB og Mill efterlyser 10 danske kvinder, der vil deltage i 'projekt 30 dage med orgasmer'

1 af 1
 

'Helt personligt er jeg en af de kvinder, der rigtig gerne, hvis muligt, begynder dagen med at få en orgasme. Der for mig virker både afslappende og giver et lille energi-boost på vej ud af sengen. Andre kvinder, ved jeg, benytter onanien krydret med en orgasme eller to som en slags naturlig sovepille, inden de for alvor lægger sig til at sove. Atter andre får som det første, når de slår øjnene op, orgasme – og slutter også helst dagen af med onani og orgasme,' skriver sexlegetøjsekspert og sexblogger JoanB på sin blog i forbindelse med, at hun og blogger-veninden nu søger efter kvinder til et månedlangt orgasme-projekt.

Læs mere om JoanB og Mills kommende ”tvangsorgasme” projekt

Sundt at have sex med sig selv
- Man må selvfølgelig leve sit liv, helt som man vil. Det er dog ved at gå op for kun flere og flere både mænd og kvinder, at sex og onani handler om mere end ”blot” at få tilfredsstillet sine lyster. Sex med sig selv og med partneren – eller hvis man for den sags skyld går i swingerklub, og der får sex, er sundt for både krop og sjæl.  Ja, blot det at man kysser og krammer med sin kæreste, frigiver gode, sunde og naturlige hormoner, der virker afslappende, afstressende og bidrager til at booste immunforsvaret, fortæller sexblogger JoanB.

Sammen med blogger-veninden Mill har hun sat sig for at få et bedre indblik i, hvad 30 dage i streg med orgasme gør af godt for hele systemet – når man vel og mærke er kvinde. 

Så det danske tvangsorgasme-projekt, der vil løbe af stablen fra midten af august og en måned frem, har altså nul adgang for mænd. Men det hindrer jo ikke mænd i at lege med på sidelinjen - for som bekendt er det jo ikke kun kvinden, der har god gavn af sex med sig selv på daglig basis.

Hvad gør onani og orgasme for netop dig?
- Den første form for sex, vi oplever her i livet, er den, vi har med os selv – og er derfor også den form for sex, vi kender bedst til og ofte mest kan give os hen til. Og så bestemmer man fuldstændig selv, hvornår og hvordan, som da også tæller. Og nej, det skader på ingen måde sexlivet med partneren, at man indimellem klarer tingene selv. Tværtimod, er min påstand, fortsætter JoanB, der i forbindelse med det kommende orgasme-projekt ønsker kontakt til kvinder fra 18 år og opefter, der på egen krop og sind ønsker at opleve, hvad en måned med orgasme på daglig basis kan gøre af godt for en. Samt finde ud af, om der er negative ting forbundet med ”tvangsorgasmerne”.

- Om man får sin som minimum daglige orgasme på den ene, anden eller tredje facon, det er helt op til hver deltager selv at styre – og jeg og Mill deltager naturligvis også i projektet. Så alt i alt bliver vi 12 piger. Bakket op af den danske webshop med sexlegetøj, Sinful.dk, der sponsorer en vibrator til alle. På den måde bliver det indimellem måske lidt lettere at komme hele vejen i mål, smiler den danske sexblogger fra joan.dk.