Fire sextendenser du ville ønske du ikke havde hørt om

Urinrørsonani er bare en af dem

1 af 1

Annonce:

 

Sex er jo en vidunderlig måde at lege og udtrykke sig på. Det er her, man kommer heelt ind i sindet og heelt ud til grænserne.

Hvis man tør.

Vi har fundet fire sexlege, som er lidt udover det sædvanlige:

Sounding
Noget der minder om en bøjet stemmegaffel indført i urinrøret. Det kaldes sounding, og det er angiveligt både frækt, godt for potens og mere udbredt, end man lige tror.

Urinrørsstimulation kan kaldes en slags indre onani, hvor instrumentet af rustfrit stål eller medicinsk silikone, fra få millimeter i diameter op til et par centimeter, indføres i urinrøret, nogle helt ind i blæren andre, kun i penis’ længde.

De kaldes sounds.

For nogle er den rent fysiske side af sagen ophidsende, for andre er den psykologiske, det at gøre noget grænseoverskridende, pirrende:

Britiske Ben fortæller på metro.co.uk, hvordan han gør. Ben er novice på området. Han første oplevelse var med en ribbet silikonefætter på 7,6 millimeter og 11 centimeter lang. Selv med masser af vandbaseret glidecreme var det en særpræget og ikke særligt rar oplevelse. Alligevel prøvede han derefter en stålting på 5-6 milimeter, tyve centimeter lang og uden stopklods

- Denne føltes rar - den havde en vis tyngde og var kold, men blev opvarmet af mine hænder. Den gled meget lettere ind end den af silikone - næsten for let. Jeg var nødt til at holde den i et fast greb, så den ikke gled ind for hurtuigt. Det føltes mærkelig, men rart, engang imellem som om jeg var ved at tisse, men det gjorde jeg ikke. Det var helt sikkert ophidsende, siger Ben, der har tænkt sig at prøve igen.

Øjeslik
Angiveligt inspireret af en video med det japanske emo-band Born er mange unge for øjeblikket voldsomt optagede af at slikke hinandens øjenæbler.

Følgelig kan man finde ekspempler på oculolinctus, som er den videnskabelige betegnelse for fetichen, på fototjenesten tumblr og youtube.

Der advares mod at prøve legen derhjemme idet, for man kan risikere både herpes og klamydia i øjet, foruden almindelig øjenbetændelse.

Lige i øjet
Regel nr 1 i netpornografiens tid er: Hvis du kan tænke på det, findes det. Hvilket betyder, at de mest bizarre optrin, forrykte feticher og kvalmende konstellationer, du overhovedet kan udtænke, er der næsten helt sikkert nogen, der tænder på. Og hvis der er nogen, der tænder på det, er der andre, der vil tjene penge på skidtet.

Alligevel kan det måske være svært at forstå det frække i eye shots. Film og billeder af kvinder, der får holdt deres øjne åbne, mens en eller flere mænd sprøjter dem midlertidigt blinde. Tænk 'Clockwork Orange' - bare uden Beethoven og ultravold.

Hvad er det, man siger? Kærlighed gør blind. Eller noget.

Egen diller i gummi
Man ser det for sig: Manden elsker sin kæreste. Hun elsker sikkert ham. Han skal rejse bort, men hvordan skal hun dog kunne undvære ham? Han laver selvfølgelig en gummiafstøbning af sin pik til hende.

Måske mest for mænd med en eller anden fucked up version af penismisundelse. Dog skal man ikke fratage den en vis underholdningsværdi til julefrokosten, hvor du kan lege blotter uden at risikere en fyring: 'Vil du se min diller?'

Du kan selvfølgelig også selv stikke den i munden og finde ud af, hvorfor din kæreste ikke gider at slikke dig oftere.

Undskyld - grimt billede vi lige lavede der.

Se også: Fem ting du skal vide om perversioner  

Se også: Den mest optimale sexoplevelse - eller den mest bizarre