En epoke er slut: Ikke flere bare bryster på Side 3

Briternes sidste svar på Ekstra Bladet Side 9 pige dækkes til

1 af 1
 

60'erne og 70’erne var på mange frisindets og opbruddets tid. Stive normer og bonert seksualmoral blev afløst af eksperimenter og bare bryster.

Et af de aller mest tydelige tegn på det var i storbritannien side 3 pigen i den arbejdsklassen favorittabloider The Sun og Daily Star. Her var modellerne næsten altid barmfagre og topløse.

Nu er tiden er anden. I 2015 fjernede The Sun Side 3 pigen, og nu dækker Daily Star hende til.

Det betyder ikke, at avisen er blevet mindre sexfikseret: Der er masser af lir og lummerhed. Bare ikke bare brystvorter.

Daily Star var tidligere ejet af Richard Desmond, der støtter det højreorienterede nationalistparti UKIP, men efter han solgte det til firmaet bag den mere venstredrejede The Mirror, var det kun et spørgsmål om tid, før brysterne blev dækket til.

Chefredaktør Jonathan Clarke udtaler:

- Daily Star er altid på udkig efter nye ting og forbedringer. Og i den ånd har vi lyttet til feedback fra vores læsere og prøver for tiden en mere tildækket version af Side 3.

Det blev til en lille læserstorm i Danmark, da Ekstra Bladet for en del år siden forsøgte at sætte hende på en anden side, gøre hende mere stueren og ikke hver dag. Det endte med, at hun kom tilbage sin plads hver dag - dog med top på. Tilgengæld med egentlige nøgengallerier på nettet.