Den skæggede dame gift ved satanist-bryllup

Little Bear Schwarz er dog stadig polyamorøs

1 af 1
 

I gode gamle dage optrådte skæggede damer i omrejsende cirkusser.

I dag møder man dem på de sociale medier. Fx Little Bear Schwarz, der synger og har 15.000 venner på facebook.

Ifølge metro.co.uk frygtede hun i mange pr, at hun aldrig ville møde den store kærlighed, men nu er hun lige blevet gift. Ved et satanisk bryllup i delstaten Washington, USA.

Manden Tobias Bradick har hun kendt siden 2014, hvor de mødte hinanden i en onlinegruppe for polyamorøse.

Little Bear Schwarz, der lider af en sjælden sygdom, Polycystisk ovariesyndrom, som blandt resulterer i vægtforøgelse og voldsom hårvækst, fortæller:

- Tobias er satanist, mens jeg er kristen, hvilket måske lyder lidt modsætningsfyldt. Men vi de samme etiske kodeks, vi udtrykker dem bare forskelligt, lyder det fra den skæggede sangerinde, som stadig er polyamorøs.

- Det er jo ligesom du godt kan elske flere af dine børn eller dine venner. Tobias og jeg tror på, at man kan elske flere partnere. Men det betyder ikke, at jeg ikke elsker Tobias meget. Han er den første mand, jeg har følt mig helt tryg ved, og som elsker mig for den, jeg er - med skæg og det hele.

Hun vandt en konkurrence for skæggede damer i 2014 og har siden gjort en karriere ud af det.

Ifølge hendes hjemmeside koster det 100 dollars for en halv time, hvis hun skal synge til din fest. Altså hvis du holder den i Seattle-området i USA.