De ti værste ting du kan gøre på en date

Hvor mange er du selv skyldig i?

1 af 1
 

Du har været der før, og du kommer nok til det igen: På den der date, der virker som om, den Bare. Aldrig. Vil. Tage. Slut.

Du vil gerne gerne hjem og ligge i fosterstilling under dynen og/eller swipe læs på dine datingapps.

Men hvorfor går nogle dates bare værre end andre?

Well, datingappen badoo har i samarbejde med analysebureauet One Poll spurgt en masse singler om, hvad der er de mest irriterende ting, man kan gøre en date. Eller rettere: Hvad den person man er på date med kan finde gøre at gøre.

Og på toppen af listen er have dårlig ånde. Den slags er der heldigvis råd for.

Nummer to på listen med de 50 værste datingfejl er at være brovtende og ubehagelig, hvilket lyder logisk, men kan være svært at afgøre, om man selv er skyldig i det. Du tror måske selv, du er vittig og skarp og fuld af selvtillid. Men i virkeligheden opfører du dig bare som en nar.

At kværne løs om sin ekskærester er i den grad også et no-go, mens det også betragtes som yderst belastende, hvis du hele tiden tjekker din mobil.

Nummer 6 på listen er, hvis du bævler om politik hele daten, men en forholdsvis uskyldig ting som at tygge tyggegummihøjlydt er nummer 7. Begge dele er dog noget, du selv er helt herre over.

Det samme er 8, 9 og 10: Være besat af sociale medier, ryge elektroniske cigaretter ved bordet samt føre sig frem som en blærerøv og kun tale om sig selv.

Se resten af listen her, hvor det fremgår, at det heller ikke er en god ide, hvis du drikker dig i hegnet, kysser dårligt eller har grimme sko.

Advarsel: Du tør nok ikke at gå på date igen, når du har læst listen, for faldbrubrne er mange.