Dansk sexhop mod nye sejre

Sinful.dk, der er Skandinaviens største erotikshop, kan vinde stor handelspris - og lancerer egen legetøjsserie

1 af 1
 

De er ikke til at stoppe, aarhusianske sinful.dk.

Skandinaviens største sexhop er virkelig på en roll. En omsætning på den sexede side af 100 millioner, tre gazellepriser, 80 ansatte og en e-handelspris.

Og i denne uge har de så to nyt ting på plakaten: en mulig pris og en ny serie.

De kan vinde endnu en prestigefyldt E-handelspris - denne gang i kategorien 'Bedste Eksport-case.' Prisen gives til den virksomhed, som på fremragende vis bruger onlinekanalen til international ekspansion og eksport til udlandet.

- Vi er simpelthen så beærede og stolte over at være nomineret til lige netop den kategori. Det er et helt ufatteligt skarpt felt, vi er oppe imod, udtaler Mathilde Mackowski, der stiftede Sinful sammen med makkeren Tonny Andersen i 2008.

Dengang var de kærester og pakkede selv sendingerne til kunderne.

Sinful skal dyste mod 4 andre virksomheder, heriblandt jysk.dk, om prisen som “Bedste Eksport-case” i Øksnehallen den 24. maj, og er derudover også  nomineret i kategorien “Bedste B2C-virksomhed med online omsætning over 50 mio. kr.” 

Serie
Samtidig lancerer sinful så Mathilde Mackowskis egen serie, de kalder Velve:

- Kollektionen henvender sig til kvinden, som ønsker kvalitet og luksus. Hende, som vil investere i sig selv, og som er klar til at tage sin seksualitet til næste niveau - alene eller sammen med en partner, forklarer Mathilde Mackowski. 

Mathilde Mackowski begyndte for alvor at arbejde målrettet med design og udvikling af erotisk legetøj i 2015, og da der manglede et stærkt, skandinavisk brand på markedet, som imødekom den mere modne og erfarne kvindes krav til nydelse, gjorde den danske iværksætter, hvad hun gør allerbedst; skabte det selv.

Fire lilla vibratoer af forskellig slags, en magic wand kaldet Macy, en g-punktsvibrator ved navn Gaia, klitorisvibratoren Chloe samt en rabbit-vibrator, som hedder Riva.

Alle fire fåes i disse dage med en stor introduktionsrabat.

Et helt årtis viden og ambitioner er samlet i den nye kollektion. Virksomheds-ejerens efterhånden mangeårige erfaring i branchen har lært hende præcist, hvad der fungerer og ikke fungerer, hvilke forventninger og ønsker kunderne har til følelse og stil, og hvordan produkternes materiale og udformning harmonerer bedst med kroppens anatomi. Intet i designprocessen har været overladt til tilfældighederne.    

Nordens største
De to unge iværksættere startede Sinful, fordi de havde en drøm om at inspirere folk til et bedre sexliv gennem mere intimitet og leg. Det har de gjort så godt, at de i dag kan bryste sig af at være branchens ubetingede største forhandler af erotisk legetøj i Skandinavien med eksport til kunder rundt om i hele Norden. Siden 2011 er Sinful gået fra 7 til 80 dedikerede medarbejdere, og i 2017 lå den årlige omsætning på over 100 millioner, ligesom virksomheden oplevede en eksportstigning på mere end 80%. Dermed oversteg sidste års eksportomsætning andelen af virksomhedens omsætning på det hjemlige marked. En tendens, som ventes at fortsætte i samme retning i årene der kommer.