Bucket list: Her er toppen over, hvad der skal prøves seksuelt

Hvad er din sexønskeliste ud?

1 af 1
 

Man skal som bekendt prøve alting en gang, undtagen folkedans. Derfor er det altid interessant at tænke på, hvad man så aller helst vil prøve i sengen, før man endegyldigt takker af.

En amerikansk sexshop har spurgt 2000 brugere om deres seksuelle bucket list, som sådan en ønskeliste hedder på engelsk:

Det viser sig, at seks ud af 10 har en sådan liste. Den er nok ikke skrevet ned, men ikke desto ved mange godt, hvad de virkelig gerne vil afprøve.

De mest populære sexting figurerer på cirka 30 procent af deltagernes lister.

Mest påfaldende er ligheder og forskelle kønnene imellem: Analsex er nummer tre på mændenes drømmeliste, mens det slet ikke optræder på kvindernes.

Omvendt drømmer kvinder åbenbart helt vildt meget om bindelege i forskellige versioner. Det er mænd så ikke optagede af.

Desuden er fem ud af de ti på kvindernes liste forskellige seksuelle hjælpemidler. Hvilket kan få en til at mistænke, at sexshoppen har fiflet lidt. For er det virkelig en udbredt drøm at få lov at bruge glidecreme med smag, før man dør?

Well, smag og behag, som man siger, og vi skal ikke dømme.

Om ikke andet er det ret nemme ting at få afprøvet.

Omvendt er trekanten et hit for mand mænd, ligesom madsex også virker appetlig. Heller de ting synes kvinder virker tillokkende nok til at komme på deres liste.

Fælles for kønnene er en stor interesse i rollespil, sex under vand og i bilen. Især det sidste må være et tydeligt tegn på, at deltagerne er amerikanere.

Sexperten Emily Morse foreslår par at udarbejde en bucket list med tre punkter hver, så kan man se, om der er nogle fælles ting, man direkte kan hoppe ud i, og så overveje, om de andre ting også af værd at afprøve.

Undtagen folkedans.