Brev til sexologen: Tænder kun på håndværkersex

'Han var tømrer og en sød fyr, og vi havde fantastisk sex, men vi havde simpelthen ikke noget at snakke om'

1 af 1

Annonce:

 

Sexbrevkassen er vores nye tiltag her på side6.dk. Det er sexolog og parterapeut Bastian Larsen, der vil forsøge at hjælpe danske mænd og kvinder, som har problemer med sex&samlivet.

Dette brev er en kvinde med det problem, at hun tænder seksuel på håndværkere, men vil have en akademiker ellers:

Hej Bastian
Jeg har et lidt mærkeligt problem, synes jeg selv. Jeg har en slags opdelt kærlighedsliv. Sådan tænker jeg i hvert fald på det selv. Jeg er højt uddannet og arbejder i en international virksomhed og har altid fungeret bedst sammen med partnere, som jeg kunne snakke med. Altså nogenlunde samme niveau rent intellektuelt.

 Men på det seksuelle plan fungerer det næsten aldrig optimalt. Det vil sige, at det vidste jeg faktisk først, da jeg var fuld i byen for efterhånden en del år siden og endte hjemme med en håndværkertype. Jeg ville nok aldrig have faldet i snak med ham til hverdag, men nu var vi i byen osv.

Det var det bedste sex, jeg nogensinde havde haft, og jeg lærte en masse nyt om mig selv. Så prøvede jeg at date den samme type og blev også kæreste med en, men det fungerede overhovedet ikke. Han var tømrer og en sød fyr, og vi havde fantastisk sex, men vi havde simpelthen ikke noget at snakke om. Om aftenen var han træt og ville se tv, når han ellers ikke bollede mig.

Så jeg vendte tilbage til min egen type, men det skabte jo et nyt problem. Jeg fandt en dejlig mand, og vi havde super kommunikation, men virkelig kedelig sex. Nu er mit spørgsmål så, er jeg forbandet til at være splittet mellem to verdner resten af livet? Skal jeg have seksuelt kedelige partnere, som jeg snakker godt med? Eller skal jeg have en hemmelig elsker ved siden af hele tiden? Hvordan klarer jeg lige det?

Anne-Kathrine, 37 år

Hej Anne-Kathrine
Det lyder, som en problemstilling rigtigt mange mennesker tumler med. De fleste vil gerne have en partner, de kan føle sig trygge med og bygge noget op sammen med, men det er ikke nødvendigvis de ting, der gør det seksuelt spændende.

Faktisk er det tit lige det modsatte. Så om man kalder det håndværker/akademiker eller noget andet er lige meget. Det handler typisk ikke om faget, men om energien. Så tænk først og fremmest over, hvad det helt præcist er, du tænder på, når du har været sammen med ”håndværkere”.

Sæt nogle ord på, og så vil du finde ud af, at det er elementer, du sagtens kan finde hos folk indenfor din egen ”faggruppe”. Der er også kvinder, der måske føler, de passer bedre med håndværkere til daglig, der opsøger andre typer til sex.

Det handler om, hvad det er, man føler, man savner. Desuden er sex, ligesom alle andre dele i livet, noget, der bliver bedre, når man dyrker det lidt bevidst. Så find ud af, hvad du mangler og gå i gang med nå derhen.

Som altid handler det ikke om din partner, men om dig selv, og hvad du dybest set har brug for. Din partner reflekterer det, du føler at du søger, men det meste kommer i sidste ende fra dig selv.

Er det en fast hånd, mere fysisk energi, mindre snak i sengen, længere eller kortere tid. Uanset hvad, så er sexlivet noget man kan skrue på, og når du ved, hvad du har brug for, så kan du snakke med din partner om det. Det er sært nok det sidste folk tænker på at gøre, men det er den eneste måde du får det bedste af begge verdner.

Held og lykke

Bastian Larsen er sexolog og holder foredrag og workshops om det moderne kærlighedsliv.

Han har en baggrund fra kommunikations- og mediebranchen og har beskæftiget mig med parforhold, sex og samliv, siden han var 21. I dag bor og arbejder han som sexolog, parterapeut og kærlighedscoach på Islands Brygge midt i København, hvor hans klinik også ligger.

Der kan være mange grunde til at tale med en parterapeut eller sexolog. Man kan måske have lyst til et parforholds eftersyn, at udvikle erotikken i sit kærlighedsliv, eller du føler måske, at du sidder fast i et dårligt mønster, som du har brug for at komme ud af.

Det kan være små forandringer eller store drømme, men det sværeste er altid at tage det første skridt.

Læs mere om Bastian Larsen her

Har du et spørgsmål om sex, om kærlighed, om lyster og laster, så skriv til Bastian på: bastianlarsen@hotmail.com

Se også: Alma, 26: Jeg har lavet for meget hjemmeporno

Se også: Linda, 43, på kærestejagt: Skal jeg droppe mit swingerliv?

 

Seneste 6-nyt

Hent flere