Sexlegetøj er ikke hvad det var engang

Der er sket meget med sexlegetøjet, siden vi rundede år 2000. Fra at være lavet af hård, kold plastik – med godt med ftalater i – kan du i dag få elegant designet sexlegetøj med bløde former og næsten hudrealistisk overflade. Og der er ikke grænser for, hvad der kan vise sig at være sexlegetøj og hvilke sammenhænge sexlegetøj indgår i.

1 af 1

Annonce:

 


Sexlegetøj er blevet en del af vores liv på samme måde som f.eks. modetøj, parfume og mobiltelefoner. Således findes der i dag varemærker inden for sexlegetøj, der er lige så alment kendte som de store modebrands. Og det er ikke nær så stort et tabu – i hvert fald i vores del af verden – som det var engang. En god ven- eller venindesnak kan lige så vel handle om et nyt stykke sexlegetøj, som om den nye model af et kendt mobilmærke.

Ja, for et par uger siden var et stykke sexlegetøj tilmed det fældende bevis i en retssag om et stort parti dopingpiller i Vendsyssel. Her var det DNA-spor på et stykke sexlegetøj, der lå ved siden af et parti med 100.000 dopingpiller, som fældede den skyldige. Jo, sexlegetøj er i sandhed blevet en helt naturlig del af vores hverdag.


En designmæssig revolution

Især udformningen af sexlegetøjet har undergået, hvad der på det nærmeste må betegnes som en designmæssig revolution. Fra at være vaskebrætshårde stykker plastik, der blev solgt til mænd i snuskede sidegadebutikker, for at de kunne gå hjem og bruge det på deres kvinde, er sexlegetøj i dag designet og markedsført primært til kvinder.

Det har givet moderne sexlegetøj et helt nyt udseende, med anatomisk korrekte, bløde former og typisk med overflader betrukket med medicinsk silikone – i hvert fald på det sexlegetøj, som er beregnet til brug på kroppens mest intime steder.

I dag sælges sexlegetøj primært på nettet. For selv om vi taler mere åbent om det og også gerne går på sexmesser for at se på det nyeste sexlegetøj, bryder vi os stadig ikke om at blive set i færd med at købe det. Så en af de vigtigste salgsparametre online er stadig diskret indpakning og levering. Sådan er vi mennesker så finurligt indrettede.


Ingen grænser for sexlegetøj

Der er heller ingen grænser for, hvad der viser sig at være sexlegetøj – eller hvem det er beregnet til.

For nu at tage det sidste først, så kan du i dag få sexlegetøj til din hund. Tja, hvorfor ikke. Man kan jo også få alt muligt andet til hunde. Både tøj, sko og støvler. Så hvorfor ikke også sexlegetøj.

Foto: Hundesexlegetøj  

Du kender sikkert også kvinders store affektion for at sidde på vaskemaskinen, når den centrifugerer. Det er der så ment også nogen, der har taget ”to the max” med vaskemaskinen Orgasmatron 3000. Den har indbygget ridesadel på toppen og indstillingerne for centrifugering får fra oh! til ooooooooh! i stedet for fra 600 til 1600 omdrejninger.

Foto: Orgasmatron 3000
Så jo, alt kan i princippet være et stykke sexlegetøj i dag.

 

Seneste 6-nyt

Hent flere