Så længe varer et gennemsnitligt samleje

Få stillet din nysgerrighed i forhold til, hvor lang tid andre bruger i sengen. Et britisk sexlegetøjfirma har nemlig lavet en undersøgelse blandt deres kunder af, hvor længe vi egentlig har sex.

1 af 1

Annonce:

 

 

Hvis du altid har undret dig over, om du har sex i længere eller kortere tid end andre, kan du langt om længe få svaret her. Vi er nemlig blevet inspireret af dagens.dk til denne artikel om, hvor lang tid folk bruger i sengen.

Det er det britiske sexlegetøjfirma Lovehoney, der har kastet sig ud i en undersøgelse blandt deres brugere af, hvor lang tid de bruger på sex. Undersøgelsen viste, at et samleje i Storbritannien i gennemsnit tager 19 minutter, hvoraf de ti første bliver brugt på forspil, og de næste ni bliver brugt på selve akten. Undersøgelsen er lavet blandt 4.400 af Lovehoneys kunder. 


Halvdelen er tilfredse

I undersøgelsen blev kunderne også spurgt, om de var tilfredse med samlejets længde eller ej. Her svarede omkring halvdelen, at det var de. Den anden halvdel ville gerne have, at deres samlejer tog enten længere eller kortere tid. 19 % af kvinderne og 23 % af mændene ville gerne have, at deres samlejer tog længere tid. Hvis du også synes, at du har sex i for kort tid af gangen, er du altså ikke alene.

Hvis du ville være tilfreds med en halv time på lagnerne, ville du være enig med hver fjerde af de adspurgte. Hvis du kan klare dig med et kvarter, er du enig med to tredjedele af de adspurgte.


Hver femte gang var en quickie

En quickie kan være rigtig fræk, hvis du er på et offentligt sted sammen med din partner, eller I gerne lige vil nå en hurtig tur på lagnerne, inden I skal ud af døren. Men for nogle kan det også blive for meget med en quickie.

I undersøgelsen fremgik det nemlig, at der var en gruppe af deltagerne, der måtte nøjes med en quickie 21 % af gangene, de havde sex. Det vil altså sige hver femte gang, og det, syntes de, var lige i overkanten.

Vil du vide, hvor længe I har sex, kan du jo begynde at tage tid på det. Det kan jo gøres helt diskret i vore dage med mobiltelefonen. Så kan du tage tid over en periode og sammenligne resultatet med den engelske undersøgelse og se om I kan stikke det engelske gennemsnit eller sætte ny rekord.

 

Seneste 6-nyt