Så er det Kage & Cunnilingus dag

1 af 1

Annonce:

 

 

Hurra for nye højtider, der giver mening. I dag, d. 14. april. er nemlig din dejlige dames tur til at blive forkælet med Kage og Cunnilingus - og tro ikke, hun ikke glæder sig.

 

Først havde vi Valentine's Day, men så følte mændene sig snydt. Så fik vi Bøf & Blowjob dag, men så følte kvinderne sig snydt. Så opstod Kage & Cunnilingus dag – og om der så kommer en Omelet & Onani dag eller en Tebirkes og Trekant dag – det må tiden vise.

 

Under alle omstændigheder er det i dag, d. 14. april, at du, Mr. Right, burde smutte forbi konditoren og købe den lækreste kage på hylden, samt varme kæberne grundigt op, inden din udvalgte skal forkæles. Er du lidt rusten i tungetøjet, så gå ej i panik, der er masser af guides online til den ædle kunst at slikke fisse. Ellers kan du skrive dig disse fifs bag øret.

 

  1. Tag dig god tid. I morgen er det lørdag, og forhåbentligt har du fri. Varm hende op med kærtegn. Pir hende. Sæt hele aftenen af og gør hende langsomt vild - orgasmen starter allerede ved forspillet.

 

  1. Hør godt efter. En god cunnilingus er ikke raketvidenskab - men kræver blot, at du har ører og tunge for din dames signaler! Hvornår kommer de dybe suk? Hvornår nusser hun dig i håret?

 

  1. Kage og cunnilingus. Kage OG cunnilingus? Jamen, hvorfor ikke slå det sammen og lege lidt med maden? Spis hende, mens du spiser af hende – lyder det ikke skægt?

 

  1. Husker du størrelsen på din bøf og din kærestes ivrige suttelæber, da det var Bøf & Blowjob dag? Hvis ja, så har du et fingerpeg om, hvad hun forventer af dig. Hvis ikke, så er der ingen grund til at surmule. Hav overskud – forkæl hende alligevel – vis hende, at et forhold ikke er noget-for-noget.

 

  1. Få masser af inspiration på den officielle Kage & Cunnilingus dag side – det er jo her, det sker – www.cakeandcunnilingus.com. Her kan du også læse om cunnilingus'ens historie og selvfølgelig få opskrifter på lækre kager – almindelige og de fedtfattige – såfremt du vil gøre hende ekstra varm om hjertet og lave kagen selv.

 

God Kage & Cunnilingus dag!

 

Seneste 6-nyt

Hent flere