Mytedræber: Hverken klitoris- eller vaginalorgasme er bedst

I mange år mente videnskaben, at vaginale orgasmer var de bedste. Nu gør et nyt studie op med den teori. Langt de fleste kvinder oplever nemlig de bedste orgasmer, når både klitoris og vagina bliver stimuleret samtidig.

1 af 1

Annonce:

 

 

Freud var den første til at sige det: Vaginale orgasmer er de bedste. Hvor han helt præcist vidste det fra, er ikke til at vide. Men højst sandsynligvis er det fra ham, myten om at vaginale orgasmer var mere intense stammer. Og dermed hans skyld, at skedeorgasmer på det nærmeste er blevet ophøjet til noget af det største inden for sex.

Det har fået kvinder til at stræbe efter dem i årevis, og mænd til at gøre deres allerbedste for at få kvinderne til at opnå dem i lige så mange år.
 

Nyt studie gør op med Freuds myte

Nu viser det sig imidlertid, at det ikke passer. Ifølge en artikel fra Women’s Health giver det faktisk slet ikke mening at skelne mellem vaginale orgasmer og klitorisorgasmer, når man snakker om, hvad der er bedst. Langt de fleste kvinder har nemlig brug for at få stimuleret begge steder for at få en orgasme.

Det er et studie, der er lavet blandt 88 kvinder, der viser, at 64 procent af dem fik de bedste orgasmer, når både deres klitoris og deres skede blev stimuleret. Det gør altså op med Freuds myte.

Der er derfor ikke længere nogen grund til, at du ligger og gør dit allerbedste for at give hende en vaginal orgasme. Du er nødt til at komme i gang med fingrene eller tungen, hvis du vil være sikker på, at rent faktisk hun kommer.
 

Seneste 6-nyt