Mand begravet i pornosamling

I Japan blev en mand fundet død under sin enorme pornosamling. Det er endnu uvist, om han var død, inden han havnede der.

1 af 1

Annonce:

 

 

En 50-årig mand fra Japan lå død under sin enorme pornosamling i hele seks måneder, før han blev fundet. Det skriver avisen Daily Mail. Den japanske mand havde fyldt hele sit hjem med pornoblade, og buddet lyder på, at der var i hvert fald seks ton porno. Al ledig plads i lejligheden blev derfor brugt til at opbevare den store samling af frække blade.

For mange blade til at kunne høre hans skrig

Da artiklen blev udgivet, var det uvist, om manden var død, før han endte under sin samling af porno. Det er nemlig ved at blive undersøgt, om manden havde fået et hjerteanfald og var kommet til at vælte sin pornosamling ned over sig, eller om samlingen væltede ned over ham, og han blev fanget under den.

En af de rengøringsfolk, der var blevet ansat af den afdøde mands familie til diskret at fjerne hans pornosamling, siger dog til Daily Mail, at der var så mange pornoblade, at det ville have været umuligt for naboerne at høre mandens skrig, hvis han var i live, da han endte under bladene.

Fundet af vicevært efter seks måneder

Manden nåede at ligge under sine pornoblade i hele seks måneder, før hans vicevært begyndte at undre sig over, hvorfor han ikke betalte sin husleje længere. Det var derfor et noget makabert syn, der mødte viceværten, da han lukkede sig ind i lejligheden.

Foto: dailymail  

Seneste 6-nyt

Hent flere