Lukker Penthouse sit trykte magasin og går digitalt?

Ifølge rygter først på året, skulle Penthouse – det mere direkte alternative til Playboy – have udsendt sit sidste trykte magasin i løbet af året, for fremover udelukkende at udkomme digitalt. Men det viste sig at være løse rygter.

1 af 1

Annonce:

 

 

I starten af året kunne man læse i en lang række medier lige fra internationale CNN til det indiske News18.com, at Penthouse ville lukke sit trykte magasin og fremover udelukkende udkomme på en ny digital platform. I den forbindelse ville redaktionen for det trykte magasin blive nedlagt og alle aktiviteter samlet i Californien.

På et tidspunkt gik der også rygter om, at Penthouse’s administrerende direktør var ved at samle midler sammen til at foretage et management buy-out. Det skulle sikre, at det over 50 år gamle magasin fortsat kunne udkomme på tryk.

Foto: Penthouse/Facebook  

Penthouse: Det passer ikke
Men allerede ugen efter meldte Penthouse ud, at der ikke var tale om at lukke det trykte magasin overhovedet, men at man var i gang med at lancere en digital version ved siden af den trykte. Den digitale version ville tage det bedste fra det trykte magasin og udnytte de mange nye muligheder, som den digitale platform giver for levende billeder, interaktivitet og meget mere.

Dog var der hold i rygterne om, at magasinet lukkede sine kontorer i New York og samlede alt i Los Angeles i Californien.

Sandheden næsten et år senere
Her næsten et år senere synes al virakken og polemikken om lukningen af det trykte magasin, at enten at have været en af de gange, hvor en fjer blev til fem høns eller også var det et meget dårligt iscenesat mediestunt. I hvert fald udkommer det trykte magasin stadig og sideløbende med dette, har Penthouse så lanceret sit digitale magasin. Det der købes abonnement på fra magasinets hjemmeside.

Foto: Penthouse/Facebook  

Ramt af internettet
Penthouse blev første gang sendt på gaden i England tilbage i 1965 og udkom for første gang i 1969 i USA. Det blev lanceret som det mere direkte og lidt frækkere alternativ til Hugh Hefner’s Playboy. Playboy havde skabt stor furore, fordi det var det første bredt distribuerede medie, der viste billeder af kvinder med nøgne bryster. Det samme lykkes aldrig rigtig for Penthouse, selv om de viste endnu mere afklædte kvinder i de første årgange.

Idemanden til Penthouse hed Bob Guccione. Han døde af kræft i 2010. Men allerede i 2003 gik det oprindelige selskab bag Penthouse konkurs, angiveligt fordi firmaet ikke kunne klare konkurrencen fra porno på nettet.

Magasinet blev dog købt ud af konkursboet af firmaet Friend Finder, som driver en række ”sociale netværk for voksne”. De har udgivet Penthouse lige siden.

 

Seneste 6-nyt

Hent flere