Hvad aseksuelle virkelig fantaserer om

Selv om aseksuelle ikke har lyst til at have sex med andre, er der alligevel mange af dem, der godt kan lide at onanere. Men hvad tænker de så på?

1 af 1

Annonce:

 

 

Det kan være svært at forestille sig, slet ikke at have lyst til sex med andre. Men for mellem 2 til 4 % af den danske befolkning er det faktisk tilfældet. Af den ene eller anden grund gider de bare ikke at have sex.

Det betyder dog ikke, at de ikke onanerer. Men hvad tænker de så på, når de tilfredsstiller sig selv? Hvis du er en af dem, der genlever dine mest saftige seksuelle øjeblikke for dit indre blik, når du onanerer, kan det være svært at forestille sig, hvad folk, der ikke finder nydelse i at have sex med andre, tænker på.

Fantaserer om andre, der er tændte
Hjemmesiden uproxx.com har skrevet en artikel om emnet, som vi er blevet inspirerede af. Her kommer de blandt andet ind på en stor undersøgelse, der er lavet blandt aseksuelle.

I undersøgelsen svarer en kvinde, at hun fantaserer om andre mennesker, der bliver tændte. Hun har aldrig fantasier om sig selv. De personer, som hun fantaserer om, er dog ikke nogen, som hun selv har lyst til at være sammen med. Hendes begær opstår udelukkende, fordi hun forestiller sig, at de bliver tændte.

Kan godt lide at kigge på
En anden kvinde fortæller, at hun godt kan lide at fantasere om at stå og se på andre, der har sex, men at hun ikke selv har lyst til at deltage. Hun kan også godt lide, at andre tænder på hendes krop, og at hun kan være med til at tilfredsstille dem. Men hun har ikke lyst til, at de skal gøre det samme ved hende.

Der er altså mange forskellige måder at være aseksuel på. For nogle er det bare en fase, hvor de slet ikke har lyst til sex, mens det for andre varer hele livet.
 

Hvad betyder det at være aseksuel?
Folk, der definerer sig selv som aseksuelle, har tit en lige så varieret seksualitet, som folk, der definerer sig selv som heteroseksuelle eller homoseksuelle. Som regel vil der dog være tale om mennesker, der af den ene eller anden grund ikke har lyst til at have sex med andre. Nogle har ikke sex, fordi de synes, at det er ulækkert eller frastødende. Andre, fordi det ikke giver dem nogen tilfredsstillelse.

Der er dog almindeligt for aseksuelle at onanere, lige som der både findes aseksuelle, der lever med en partner, og aseksuelle, som lever alene.

 

Seneste 6-nyt

Hent flere