God nyhed til karriereryttere: Sex gør dig mere produktiv

Vildt studie: Folk der dyrker regelmæssig sex, er mere produktive, mere engagerede i deres job, og har derfor større chance for at løbe med de gode forfremmelser. Forskere kunne ligefrem spore sexaktiviteter aftenen før i næste dags produktivitet! Så hold op med nat-maileriet og nød din partner. Det styrker både karrieren og parforholdet!

1 af 1

Annonce:

 


Hvis du tror at den hurtige tur op ad karrierestigen i firmaet, udelukkende kommer af hårdt og meget arbejde, fedteri for bossen og det rigtige jakkesæt, så tro om. De gode stillinger knepper man sig til – men ikke på den måde, du tror!

Næh, for ifølge et studie fra Oregon State University refereret i engelske Daily Mail, skulle der være noget om snakken om, at man kan mærke på en person, om de har haft sex dagen gør. Ved at følge 159 gifte par over en periode på 2 uger, fandt forskerne nemlig ud af, at mænd og kvinder rent faktisk var langt mere produktive næste dag, hvis de havde fået en orgasme dagen før.

Dem der havde fået orgasme mindst en gang hver dag, var også dem, der var gladest for deres job, arbejdede bedst og mest og blev forfremmet hurtigere end tilsvarende kollegaer med samme uddannelse og anciennitet i firmaet.
 

Nattemaileri er ikke sundt for hverken karriere eller parforhold

Ifølge professor Keith Leavitt som var den ledende forsker på projektet, er ”…vedligeholdelsen af et sundt forhold, der inkluderer et sundt sexliv, vejen til at medarbejderne forbliver glade for og engagerede i deres arbejde”.

Undersøgelsens resultat får samtidig professoren til at advare mod den udbredte tendens til lige at få klaret de sidste mails i indbakken, når resten af familien er lagt i seng. Det er nemlig ødelæggende for både dit arbejds- og dit privatliv – ikke bare fordi, I så ikke får bollet.

Hvis ikke du tillader dig selv et frirum og slipper stressen fra jobbet hver dag, når du kommer hjem, ender du med at køre både job og sexliv i seng. Der skal være plads til et kortere eller længere tidsrum hver dag, hvor intimiteten i forholdet plejes, samtidig med at du kobler fuldstændig af fra dagens stress og jag. Uden det kører du dig selv, din karriere og dit parforhold i sænk.
 

Effekten af sex varer langt ind i det følgende døgn

Når du har sex med din partner – og får orgasme ud af det – udløses glædes- eller belønningshormonet dopamin i hjernen. Det giver dit humør et løft, der varer langt ind i det følgende døgn. Det giver dig mere energi og et mere lyst syn på opgave- og mailbunken – og det gør, at du får udrettet mere dagen efter. Det giver dig en større tilfredsstillelse ved dit arbejde. Det smitter af på dit privatliv, fordi du så ikke tager bekymringer og stress med hjem fra jobbet.

Samtidig med dopaminen udløses et andet stof ved navn oxytocin under samlejet. Det fremmer båndet mellem dig og din partner. Derved øges jeres samhørighed og det styrker jeres parforhold, så også den del af dit liv forbedres. Det giver dig færre bekymringer og bedre livskvalitet, der igen smitter af på dit arbejdsliv.

Kort sagt skaber daglig eller i hvert faldt regelmæssig sex en positiv spiral, som du har glæde af både karrieremæssigt og privat. Så slip jobbet når du kommer hjem og giv dig hen til din partner. Det kommer til at kunne mærkes på lønsedlen – tænk at kunne få både penge og prestige ud af at bolle!
 

Seneste 6-nyt

Hent flere