Fidget porno – den nye dille!

Fidget-legetøj sniger sig ind alle vegne og den populære dille har nu også ramt pornoen. Her spiller den lille spinner rollen som teaser-instrument i forskellige pornovideoer på f.eks. PornHub. Er verden blevet skør eller er der virkelig belæg for at bruge Fidget Spinners som sexlegetøj?

1 af 1

Annonce:

 

 

Ifølge Ekstra Bladet er antallet af søgninger på Fidget Spinners eksploderet på verdens største porno-site på nettet, PornHub. Søgningerne toppede i slutningen af maj og især kvinderne søger efter den lille snurrebasse. Måske skyldes det et par videoer, hvor en fidget spinner kører ned langs rygsøjlen på en kvindelig pornomodel og en anden, hvor spinneren bliver brugt til at pirre klitoris – uden på trusserne. Men der kan også være en anden overraskende forklaring.


Hvad er Fidget Spinners?

Faktisk er Fidget Spinneren en næsten 25 år gammel opfindelse, som fik en renæssance i forbindelsen med introduktionen af den såkaldte Fidget Cube. Den er udstyret med forskellige knapper, kugler og dingenoter, du kan sidde og fumle med, hvis du føler dig lidt rastløs.

Terningen blev opfundet af to rastløse amerikanske brødre, og var et af de største events på crowdfunding-scenen sidste efterår. Faktisk blev terningen så omtalt i medierne, at der nåede at komme flere kopiprodukter på gaden, inden den ”rigtige” fumle-terning blev lanceret.

Men så var der nogen, der kom i tanke om Fidget Spinneren. Den er noget mere enkel og mindre end terningen. Så mens alle gik og regnede med, at Fidget Cube ville blive lige så stor som den gode, gamle professorterning var det i 1980’erne, kom Fidget Spinneren ubemærket op fra fortiden og rasede forbi.


Porn-star Fidget Spinners

Nu dukker Fidget Spinneren så op i pornosammenhæng. Meget tyder dog på, at det måske i virkeligheden er de mange søgninger, der pludselig har skabt videoerne. For på PornHub kan du nemlig følge med i, hvad folk søger på – og nogen har måske spottet den gryende interesse for søgninger på Fidget Spinners til at få lidt ekstra opmærksomhed. I hvert fald finder du generelt to type pornovideoer med Fidget Spinners. Dem der er lavet for sjov og så de mere alvorlige.

Blandt de sjove indslag finder du f.eks. en film, der hedder '1000MPH Fidget Spinner Bisexual Threesome'. Det lyder frækt og vildt, men dækker bare over en film, hvor der er tre Fidget Spinners, som kører ind i hinanden.

Andre går mere seriøst til værks. Således er der både en film med to kvinder, der bruger Fidget Spinners til at stimulere deres klitoris uden på trusserne og så den mere sensuelle med hende, der bruger spinneren på sin næsten nøgne krop.

Spørgsmålet er, hvor stort potentiale Fidget Spinners i det hele taget har som sexlegetøj. Mulighederne synes umiddelbart at være ret begrænsede, men på den seksuelle front kan man aldrig vide sig sikker. Skulle du have nogle gode ideer, kan du jo prøve dem af på hende derhjemme – hvis hun tør – og lade høre fra dig.


Kommer vi til at se Fidget Spinners i dansk porno?

Foranlediget af den stor popularitet på PornHub var det nærliggende at spørge de danske producenter af pornofilm om, hvorvidt de planlægger film med Fidget Spinners. Her har vi talt med Elvira Friis fra sitet elvirafriis.dk, om hun kunne se en fremtid for den lille frækkert i nogle af hendes film.

”Det lyder da umiddelbart som en sjov ide, og vi har jo før prøvet forskellige ting og sager af som sexlegetøj i vores film. Så jeg vil da tage det med i overvejelserne og høre nogle af pigerne, om de kunne finde det spændende at lege med sådan en roterende lille fyr i en scene eller to”, udtaler Elvira Friis til side6.dk.

Så hvem ved. Måske er der også snart Fidget Spinners med i danske pornofilm.

 

Seneste 6-nyt

Hent flere