Fem ting du skal vide om perversioner

Nej - folk, der kan lide kinky sex, er ikke syge

1 af 1

Annonce:

 

Adr - det er perverst og sygt. Han må have en skrue løs og brude straks i behandling, alternativt lukkes inde.

Sådan reagerer mange på visse perversioner, fx eksempel på Darius Monty, som er såkaldt objektofil: Han er forelsket i sin guldfarvede Jaguar. Han har også sex med den. Og ifølge ekstrabladet.dk 'lider Darius Monty af en sjælden seksuel lidelse.'

Men det er ikke en lidelse eller sygdom - det er blot en sjælden parafili, som er den moderne sexologis ord for perversion.

En sexforsker, Justin Lehmiller fortæller på sin blog, at der er fem ting, alle burde vide om parafilier om mennesker, som har dem - så de personer kan blive mødt af lidt mere tolerance og lidt mindre udskamning.

1. Bare fordi man har en seksuel parafili, er man ikke psykisk syg. I den seneste diagnosemanual for læger og psykiatere DSM 5 skelner man nu mellem at have en parafili og at have parafili lidelse. Det skyldes, at man er blevet klar over, at man sagtns kan have usædvanlige sexlyster (om det så er at blive pisket, pisset eller skidt på eller elske gummi) og samtidig være sund og rask i hovedet og endda have et velfungerende sexliv. En parafili er først et problem, når den skaber store problemer for indehaveren, eller hvis den går ud over andre.

2. Mange parafilier er faktisk ret udbredte. Og selvom definitionen på parafili blandt andet går på den usædvanlige karakter, så viser det sig efterhånden, at mange har fantasier om sadisme og masochisme. Bare se på, hvor populær 50 Shades of Grey er blevet. Voyerisme, ekshibitionisme er også ganske udbredt.

3. Flere mænd har flere parafilier end kvinder. Med masochisme som den eneste undtagelse viser undersøgelser, at mange mænd har en tendens til at have flere parafilier. Nogle mener, det kan skyldes, at mænd generelt har et højere sexdrive end kvinder (pga testosteron).

En undersøgelse viser fx, at mænd fandt en helt række særprægede seksuelle udtryk (fx urinsex, dyresex, fetichisme) mindre ulækre end kvinderne gjorde, ligesom flere mænd end kvinder anså diverse kinky lyster som frække.  

4. En parafili kan være noget tillært. Hvor kommer parafilien fra? Hvorfor tænder han på fødder eller fæces? Dette arv eller miljø-spørgsmål er utroligt svært at svare på, for der er delte meninger blandt eksperter. De fleste er dog enige om, at der er flere faktorer på spil bag en parafili.

Nogle af dem, der mener, at det er noget tillært, støtter sig til et studie, hvor man viste en række mænd og kvinder nogle usædvanlige ting, lige før de blev præsenteret for frække billeder. Efter gentagne gange at have været udsat for den samme ting før det pirrende billede, begyndte disse ting at fungere pirrende i sig selv.

5. Når man er liderlig, virker ulækre ting, knap så ulækre. Forskning viser, at seksuel ophidselse mindsker vores afsky overfor ting, vi normalt finder væmmelige.

Fx synes du måske tanken om at slikke din kærestes anus er ganske vederstyggelig, hvis du får præsenteret ideen nede i Brugsen, men hvis du er lige ved at få udløsning, virker numseslik ikke så værst endda.

Se også: Her kan du se porno med god samvittighed

Se også: Bliver du mere pervers af porno?  

Seneste 6-nyt

Hent flere