Få gang i sexlivet igen

Nogle gange synes man bare, at man har brugt alle de tricks, man har i bogen. Og er sexlivet først gået i stå, fordi der er gået alt for meget rutine i det, kan det være svært at få kickstartet igen – med mindre man bringer nye overraskelser i spil.

1 af 1

Annonce:

 

 

Har I været sammen i efterhånden mange år, kan det blive svært at forny sig på den seksuelle front. Lidt ligesom du næsten altid kan gætte, hvad hun siger, når du gør det eller det eller siger sådan eller sådan, kan du forudsige, hvad der sker, hvis du kilder hende der eller niver her. Det samme kan hun med garanti også med dig og selv om det ikke behøver betyde, at I synes det er kedeligt, ender det sådan for en del.

Så bliver det lidt for ensformigt hver gang I er sammen og nærmest bare noget, der lige skal klares på samme måde som weekendrengøringen, klipningen af græsset eller hvad der nu ellers lige skal ordnes i sådan en husholdning som jeres.


Genfind gnisten

Det næste der sker, er oftest, at sexlivet går helt i stå – godt det ikke går sådan med rengøringen og græsklipningen, bare fordi I har gjort det mange gange før. Men manglende sex kan andre ikke opdage, med mindre I er blevet meget tykke bag ørene selvfølgelig.

Skal der gang i sexlivet igen, er I nødt til at genfinde gnisten og få lyst til hinanden igen. Det kan gøres på mange måder. Men det vigtigste er, at I arbejder på det sammen og gør noget sammen for at få det til at ske. Er I ikke enige om det og enige om målet med det, kommer det aldrig til at ændre sig.


Tag på date sammen

I kan f.eks. lægge ud med at gå ud og spise sammen eller gøre noget af det, som I gjorde, dengang I var nye. Tag tilbage og besøg de gamle steder – hvis de findes endnu – eller tag på date sammen og hyg jer. Genfind glæden ved at være jer sammen, gøre noget sammen og kom ud af den kontekst, som I normalt færdes i.

Det fører måske ikke til sex her og nu, men kan genskabe den gnist mellem jer, der med tiden kan vokse sig stor og give grobund for nye udfoldelser på lagnerne.


Tag på weekend-ophold sammen

Det kan også være I skulle prøve et weekendophold et eller andet sted. Igen kommer I ud af kontekst og væk fra alle de daglige pligter. Det giver jer masser af tid til at genopdage hinanden og nogle nye rammer, I kan være sammen i.


Se en fræk film sammen

Netop nu er der masser af fræk inspiration at hente ved at smutte en tur i biografen og se Fifty Shades Darker – hvis den da ikke allerede er taget af plakaten. I kan også snuppe den første Fifty Shades of Grey som dvd, blu-ray eller på en af de streamingtjenester, som har den på programmet.

Det kan også være, I vælger at gå mere direkte til sagen og snupper et par pornofilm, for at se om det gør noget ved sagen. Dem kan I finde masser af på nettet – både gratis og betalte. Udfordringen er oftest at få fundet en, som I begge to synes er god at få lyst af.


Køb noget parlegetøj

Er der bare en lille smule kemi tilbage mellem jer, kan I også købe noget sexlegetøj. Her skal I gå efter den særlige kategori af sexlegetøj, som hedder parlegetøj. Det er sexlegetøj, som I kan bruge samme – også hvis I skulle komme så langt som til at bolle.

Et af de mest kendte mærker er We-Vibe, som er en såkaldt parvibrator, det vil sige et stykke sexlegetøj, som I begge to kan få glæde af. Den er klemmeformet, så den kan stimulere hende både ud- og indvendigt. Den indvendige del er ikke større, end hun kan beholde den på, når I skal være sammen. Det giver også dig glæde af vibrationerne.

Samtidig kan den frække sag fjernbetjenes. Det vil sige, at hun kan tage den på og du kan fjernbetjene den. Prøv det, når I skal ud at handle og se, hvad det kan gøre for jeres sexliv.

 

Seneste 6-nyt