Er du klar til at få stukket botox-nålen i din diller?

Alle mænd drømmer om en større penis – både i erigeret og slap tilstand. Det sidste kan botox hjælpe med, ligesom det også kan få dig til at holde længere og måske også har en virkning på rejsningsproblemer. Spørgsmålet er bare, om du er klar til at få stukket botox-nålen i din diller?

1 af 1

Annonce:

 

 

Den kære diller-mand er genstand for mange bekymringer for os og alle – uanset længde – drømmer om at få en større en af slagsen. Derfor er der mange, som investerer i både penispumper, penis-sleeves og deciderede forlængerværktøjer, der kan trække dilleren større ved at strække hudcellerne i den, så der dannes flere.

Botox er den nye diller-kur

Ifølge online-magasinet Vice.com viser det sig nu, at du også kan bruge botox til at forlænge din penis med. Godt nok ikke i erigeret, men i slap tilstand. Det gavner de mange mænd, der lider af såkaldt ”hyperaktiv tilbagetrækningsrefleks”, som få penis til at skrumpe ekstra meget, når den er slap.

Det giver en utrolig lille penis, når den ikke er erigeret og det er ikke særlig fedt at vise sig med offentligt, uanset om det er i badet i svømmehallen eller når du skal i seng med hende den lækre, du lige har scoret. For nogle er det så ekstremt, at det også nærmest er umuligt at tisse med den i stående tilstand, uden at dyret er blevet en lille smule begejstret.

Men for alle os, der lider af det, er botox godt nyt. For ved at sprøjte botox ind i de muskler, der er skyld i den ekstra kraftige krympning af din penis, kan du få en længere penis i slap tilstand. Det kræver kun fire stik med botox-sprøjten rundt om roden af din penis, hvis du ellers er mand for det.

Gevinsten er en forlængelse på mellem 1 og 2 centimeter i slap tilstand, fordi botoxen lammer sammentrækningsmusklerne.

Foto: Doktor Jones
Hold længere i sengen med botox

Men botox har måske også en fremtid som præstationsfremmende middel. I hvert fald har der været gang i nogle forsøg med mus, hvor de lammer en muskel ved navn ”bulbospongious” i roden af penis på han-mus. Den spiller en vigtig rolle i forbindelse med udløsningen. Her får en gang botox han-musene til at holde gennemsnitlig 3,5 minut længere med end uden botox i bulbospongious-musklen.

Denne behandlingsform er nu ved at blive testet af på mennesker over-there og falder disse forsøg godt ud, bliver der sikkert snart kø ved botox-klinkkerne af alle os, der ikke synes, vi holder længe nok i sengen.


Botox mod rejsningsproblemer

Endelig synes nogle egyptiske forsøg at indikere, at botox kan hjælp mænd med rejsningsproblemer i understellet. Her går botoxen ind og bedøver de bløde muskler i erektionskamrene i penis. Så får blodet nemmere ved at strømme til, så rejsningsproblemerne forsvinder.

De modige testdeltagere oplevede en kraftigere og længerevarende rejsning og en enkelt fik det problem, at hans diller fik en såkaldt priapisme – en erektion der ikke ville gå væk af sig selv. Dette skyldes muligvis overdosering af botox-behandlingen.

Så drenge! Frem med dyret og ind til den nærmeste botox-klinik. Der er centimeter og omdømme at hente!

 

Seneste 6-nyt