Er dit forhold I julekrise?

Julen er for de fleste af os lig med kvalitetstid med familien og forventningens glæde. Dog har de lidt mere kedelige statistikker det med at snige sig ind på os her i juletiden, eller i tiden derefter. For faktisk viser det sig, at januar er en af de måneder, hvor der er højsæson for skilsmisser og brud.

1 af 1

Annonce:

 

 

Når vi kommer til slutningen af december, og den hyggelige juletid lakker mod ende, så ender rigtig mange par med at gå fra hinanden. Her er ikke tale om par, som egentlig i bund og grund har et sundt og velfungerende parforhold, og som lige pludselig efter endt juleferie finder ud af, at det faktisk går ret dårligt. De par der ender med at gå hver til sit, har haft problemer I forvejen.

I videoen herunder giver Bitten fra Sexshop.dk et par bud på, hvorfor det kan ende galt, og hvad man bør huske at gøre, for at bevare det gode forhold. Ikke kun på det seksuelle plan, men også rent samlivsmæssigt.


Føler du, at dit forhold hænger i en tynd tråd?

 

Hvorfor ender det galt?
Grundene til, at juleferien kan ende med et brud er mange. Det kan være en konflikt der har hobet sig op, fordi man ikke har haft lyst eller overskud til at beskæftige sig med problemerne, og det kan være, at forholdet er blevet svigtet, i og med at man har så travlt med alt muligt andet til hverdag. Derfor er det rigtig vigtigt, at få talt om disse ting inden ferien og juletiden træder ind, da det ellers være i denne ellers så skønne tid, at man bliver tvunget til at forholde sig til de ting, man måske flygter fra ellers. 

De fleste er nok godt klar over, hvis deres forhold ikke kører helt så godt som man måske kunne ønske sig. Men mange vælger at knibe ballerne sammen og gennemføre juletiden med en glad mine, måske for børnenes skyld, eller måske fordi man har inviteret hele den pukkelryggede på julehalløj, og gerne vil undgå dårlig stemning.

 

Hvad kan man gøre for at det ikke ender galt?
Først og fremmest handler det om, at være enige om, at forholdet skal køre og at man gerne vil hinanden. Det bliver man nemmest ved at tale om, hvilke forventninger man har til hinanden og til den ekstra frie tid man nu har sammen.

Det nytter ikke, hvis den ene part forventer, at juletiden skal være fyldt med kærlighed, afslapning, lange gåture osv., og den anden hellere bare vil flyde på sofaen med en god bog eller se film fra morgen til aften. 

Derfor er det en rigtig god ide, inden ferien at få snakket om, hvad man vil bruge tiden til, i grove træk. Der skal selvfølgelig også være plads til, at man kan være sig selv.

Hvis man synes man savner nærvær og intimitet i hverdagen, så aftal, at det skal i gøre noget ved nu hvor der er tid til det. Det behøver ikke handle om rå sex dagen lang, men blot det at man giver sig tid til at mærke hinanden, kramme hinanden og bare være sammen, kan nogle gange løsne op for de små konflikter der kan være. 

 

Gode råd til nærvær og intimitet
At være nærværende og intim med sin partner er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man har sex ofte. Det kan også bare være kærlig berøring I form af f.eks. massage. Køb en lækker massageolie, og forkæl hinanden med en intim massage. 

En anden god måde at komme tæt på sin partner og hans eller hendes tanker er ved at spille et spil. Her snakker vi selvfølgelig ikke om Ludo eller Matador, men om et sex og samlivsspil. Alt efter, hvilket spil man vælger kunne være interessant for lige præcist det parforhold man er i, kan man faktisk lære rigtig meget om hinanden.

Under stregen handler det i hvert fald bare om at give sig hen, kramme og fortælle sin partner man elsker vedkommende. Der skal faktisk så lidt til. Og husk, at der ingen grund til stress og jag evig og altid. Et parforhold har det bare bedst, hvis der er tid til hinanden og til kærtegn - hver dag - året rundt.

 

Seneste 6-nyt