Dette glitterstads får sex til at virke magisk

Hvis du mangler lidt magi i dit sexliv...

1 af 1

Annonce:

 

Man kunne mene, at kvindens køn er fantastisk, som det er, og at fissen derfor ikke har brug for ekstra pomp og pragt - men kvinden bag Passion Dust har en anden holdning.

Entreprenøren fra Texas, USA, synes, at elskov kan føles magisk og med Passion Dust kan man pludselig se magien.

Det er nemlig en lille stikpille, som kvinden indfører i skeden en times tid før sex:

’Efterhånden som kapslen bliver varm og fugtig af vaginas naturlige safter, begynder den af opløse sig og frigiver dermed de glittrende sliksmagende små korn.’

Passion Dust har mødt kritik, idet fx en canadisk gynækolog Jen Gunter påpeger, at det kan medføre infektioner af forskellig art, fordi glimmeret blandt andet kan forstyrre den fine ph-balance i skeden.

Glimmeren kan også, ligesom sandkorn, skabe infektioner, ligesom sukkeret ligeledes kan give problemer for den ellers sure skede.

Jen Gunter: - Bare fordi noget er fint til dine læber, som lip gloss med glimmer, betyder det ikke, at det er fint til din vagina.

Kvinden bag Passion Dust advarer også selv:

'De små glimmerpartikler kan udløse astmaanfald, hvis de bliver inhaleret under oralsex!'

Men hun hævder dog stadig, at der ikke skulle være problemer med kapslen, der blandt andet indeholder gelatine, stivelse, acadia-gummi.

I det hele taget er det en god ide at tænke: At bare fordi man kan stikke noget op, SKAL man ikke nødvendigvis gøre det.

Andre ting, man IKKE burde stikke op, er:

Sæbe - forstyrrer i den grad ph-balancen med infektioner og svamp til følge.

Damp - ja, skuespilleren Gwyneth Paltrow anbefaler, man urtedamper skeden som en renselsesproces. Heller ikke det er sundt for det følsomme miljø.

Chokolade - alt med sukker forstyrrer ph-balancen.

Grøntsager - anbefales heller ikke. Især hvis de ikke er økologiske- Og små stykker kan knække af og ligge og skabe irritation og infektion.

Lort - det fucker med ph-værdien, så vask pikken eller dildo først, hvis den har været i røven.

Seneste 6-nyt

Hent flere