Derfor bør du sørge for at få mere sex

Der er mange gode grunde til at dyrke sex. For du bliver meget sundere af det og får en masse langsigtede sundhedsgevinster ud af det. Men har du ingen partner eller orker hun ikke holde dig sund og rask, må du jo tage hånden eller andre midler til hjælp. Det er sundt for dig!

1 af 1

Annonce:

 


Sex er ikke bare frækt, det er også sundt for dig. Jo mere sex du dyrker, eller jo mere du spiller den af, jo mere reducerer du ligefrem risikoen for en række kedelige og farlige sygdomme. Så der er ingen grund til, at den skal have for lidt.


Minimerer risikoen for prostatakræft

Amerikanske studier viser, at mænd der får udløsning minimum 21 gange om måneden, reducerer risikoen for at få prostatakræft. Om udløsningen skyldes sex med en partner eller er rent håndarbejde, betyder ikke noget. Bare du kommer over 21 gange om måneden, skulle det reducere din risiko for prostatakræft. Nej, vent – der flere sundhedsmæssige fordele endnu.


Sænker blodtrykket og reducerer risikoen for hjertesygdomme

For sex er også med til at sænke det systoliske blodtryk. Her har onani desværre ingen effekt. Det har det til gengæld, når det kommer til at holde de to vigtige hormoner østrogen og testosteron I balance. Her øger en ubalance nemlig risikoen for hjertesygdomme og knogleskørhed.

Så kan du få dig noget sex to gange om ugen, halverer du risikoen for at dø af en hjertesygdom. Ellers har regelmæssige afrykninger samme effekt.


En god orgasme er smertelindrende

En god orgasme udløser et smertelindrende hormon. Så hun kan godt glemme den dårlige undskyldning med hovedpinen. Selv om effekten er størst ved rigtigt samleje – og her kan du også lokke hende med at vaginal stimulation afhjælper kroniske rygsmerter og smerter i benene – kan en håndfremkaldt orgasme også virke smertelindrende.

Så har du ondt, kan du springe et par smertestillende piller over ved at give din bedste ven en tur.


Immunforsvaret forbedres

Endnu en fordel ved at have sex eller klare det selv, er, at immunforsvaret bliver forstærket. En amerikansk undersøgelse synes at påvise, at par som dyrker sex minimum to gange om ugen, er mindre syge end par som dyrker mindre sex.

Er du single, er det endnu en grund til at dyrke masser af solosex – og os i parforhold må nok også hellere i gang. For det er langt fra alle par, der har sex to gange om ugen.


En hjælpende hånd

Som du kan se, betaler det sig at give dit helbred en hjælpende hånd. Skal du variere det lidt, kan du jo f.eks. købe et TENGA æg eller nogle andre onaniprodukter til mænd i en af nettets butikker, som handler med den slags.

 

Seneste 6-nyt