Denne app hjælper dig med at komme over din ex – helt gratis!

Det er svært at slå op med en kæreste. En ny app kan hjælpe dig med støtte, øvelser og artikler. Det bedste er, at den ikke koster noget.

1 af 1

Annonce:

 


Lige meget om du er blevet forladt, eller det er dig, som er gået, kan det være svært at komme over et brud. Savnet eller afvisningen kan blive ved med at fylde i dig. Der kan være mange måder at prøve at komme over det. Nogle prøver at finde en ny med det samme og håber, at det hjælper, andre drikker sig fulde, spiser store mængder chokolade eller bygger et fort på deres sofa, som de stort set ikke forlader.

På siden Mens Health har vi dog fundet inspiration til, hvordan du kan komme over din ex. Hvis du har brug for et kærligt skub, kan det være en god ide for dig at installere appen Mend. Den er lavet af Ellen Huerta, der tidligere arbejdede for Google.
 

Personlig træner hjælper dig i gang

Mend kombinerer artikler, podcasts og forskellige øvelser, så du kan komme over din ex. Det hele sker i en empatisk tone. For der er jo også en grund til, at du er ked af det: Du syntes sikkert, at I havde det virkelig godt sammen, dig og din ex. Det er det jo helt i orden at være ked af.

Når du opretter dig, bliver du stillet en række spørgsmål om dit brud. Det er for eksempel, hvornår I slog op, hvorfor I slog op, og hvornår du sidst har været i kontakt med din ex. Når du har svaret på spørgsmålene, får du en virtuel træner, Elle. Hun sætter dig i gang med dine første øvelser, så du kan komme over din ex.
 

Motivation hver dag og hjælp om natten

Hver dag bliver der sendt en motiverende artikel eller podcast til dig, der skal holde dig på sporet i forhold til at komme over din ex. Hvis du får lyst til at ringe til din ex om natten, hvilket kan være en meget dårlig ide, kan du også hente hjælp og støtte i appen.

 

Seneste 6-nyt

Hent flere