De 8 bud: At dyrke sex når du har taget din kæreste med hjem på juleferie hos dine forældre

Ahhhh, nu er det snart jul, og dermed også tid til at tilbringe en hel masse tid sammen med familien. Har du planer om at tilbringe juledagene hos dine forældre, og har du i sinde at medbringe din kæreste, så læs med her.

1 af 1

Annonce:

 

 

Juletiden er den tid, hvor mange mennesker tager hjem på juleferie og bliver godt og grundigt forkælet af deres forældre. Og mange vælger også at tage deres kæreste med hjem for at fejre julen - måske er det endda en ny kæreste, som skal møde forældrene for første gang. Spændende!

Hvis I er seriøse nok til, at I fejrer julen med hinandens familier, så må I også være seriøse nok til at ville i bukserne på hinanden på hvilket som helst givent tidspunkt. En orgasme er en gave man kan blive ved med at give (og modtage), så det er ret vigtigt at holde denne energi i live, uanset om dine forældre er i værelset lige ved siden af. 

I videoen herunder kommer Bitten fra Sexshop.dk med et par tips til, hvordan man kan hygge sig sammen, uden hele familien behøver at få det med. Efter videoen fortsætter vi med de 8 bud, så du er sikker på at holde din sex tank lige så fuld som din mave efter endt indtagelse af julemiddagen.

Selvom man er flere samlet i juledagene, kan man sagtens hygge sig på tomandshånd

Masser af sex I badet
Dette bud er nærmest en no-brainer, dvs. Logik for perlehøns. Det løbende vand vil hjælpe med at filtrere alle lyde fra du kunne finde på at lave, og siden der sjældent er nogen som braser ind på et badeværesle der er i brug, så er I stort set garanteret fri bane. Hvis værelset I sover i ligger I forbindelse med badeværelse, jamen så er lykken jo gjort. Vil I have lidt ekstra krydderi på det frække bad, så find tilbehør til sex I badet her.

Gør det på tilfældige tidspunkter
Om I sætter alarmen eller kommer super sent hjem fra en tur på den lokale bar, så er det at have sex f.eks. kl. 3 om natten uden smuglyttende forældre (svigerforældre) næsten en garanti, idet de med stor sandsynlighed sover dybt på dette tidspunkt. 

Gør brug af kælderen
Kan du huske det sted, hvor du i dine unge dage drak alkohol, og måske røg i smug sammen med vennerne? Jah, men nu er du for pokker blevet voksen, så det er på høje tid at begynde at dyrke noget sex dernede! Trapperne er måske blevet gamle, slidte og knirkende med årene, så for at være på den sikre side, så hav lige et øje på døren oven for trappen. Bare et godt råd.

Skru gevaldigt ned for lydstyrken
Okay, hvis vi behøver at nævne det her, så er I i virkeligheden måske slet ikke voksne nok til at dyrke sex i dine forældres hus. Lydniveauet bør være på absolut minimum – hvis der absolut skal være lyd på. Gør det til en eller anden fræk leg, og se hvem der kan lave mindst lyde. Vinderen kunne evt. få æren af en super højlydt orgasme når I kommer hjem igen. 

Overse ikke bilen som et alternativ
Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt....og ved I hvad? Det samme gør hjulene på en bil! Så, hop ind i bilen og kør et eller andet sted hen, hvor I ordentlig kan gå til den. Ønsker I at dyrke sex med udsigt over roligt vand? Så kør til en sø. Er I mere til faldende blade? Så er det en tur i skoven I skal. Glem ikke at snuppe en lille tube glidecreme med, og evt. en pakke intim rengøringsservietter med.

Sengen er nærmest no-go
Hvis du er nervøs for at dyrke seng i din teenage-seng, fordi: A) det er en lille smule underligt eller B) den knirker for meget, så smid madrassen på gulvet og dyrk sex dér.

Skjul alle beviser
Du har levet i frihed I lang tid, så du bør måske opruste dine skjule-teknikker en smule. Dengang nede i kælderen (da du var ung) når du havde haft venner ovre til et par øl uden dine forældres viden, da samlede I alle ølflaskerne i en skraldepose og smed den i en affaldsspand et eller andet sted i byen. Tja, så det er på tide at finde din jeg-er-17-år kasket frem igen, fordi du kan ikke lade tomme kondom-indpakning ligge og flyde eller smide dem i skraldespanden, hvor du risikerer, at dine forældre finder dem. Så vær klog og ryd op efter dig selv (eller jer).

Gamle episoder med eks-kærester bør ikke taget op
Lad være med, helt tilfældigt, at nævne, at en tidligere kæreste gik "ned" på dig i kælderen, eller at I knaldede på køkkenbordet. Din nye kæreste har ikke brug for at høre om al den sex du havde i tidernes morgen i dine forældres hus. Et glas juice ved køkkenbordet vil bare aldrig blive det samme efter sådan en tilståelse.

 

Seneste 6-nyt

Hent flere