Besøg et sexdukkebordel

Det kan virke skørt, men i Spanien er Europas første bordel for sexdukker åbnet. Det er en trend, der kommer fra Japan, og som alt tyder på, vil blive meget populær fremover.

1 af 1

Annonce:

 


Hvis du er i Barcelona i Spanien og pludselig får lyst til en tur på lagnerne, behøver du ikke nødvendigvis at gå i byen for at finde en kvinde. Du kan også tage på Europas første bordel for sexdukker og hygge dig i en time til halvanden med en af de fire dukker på bordellet: Katy, Aki, Lili eller Leiza.

Spanien har nemlig åbnet Europas første bordel for sexdukker, hvor du for 120 euro kan nyde en time sammen med en af dukkerne. Personalet kan arrangere dukken præcis i den stilling, du ønsker. Det skriver Mens Health.
 

Trend fra Japan

Ikke overraskende kommer ideen fra Japan, hvor det igennem flere år har været almindeligt, at mænd kunne gå på et sexdukkebordel. Det har særligt været populært for mænd, der arbejdede væk fra deres familie, eller forretningsmænd der var på rejse. På den måde kunne de have sex uden at være deres koner utro.

Hvis du har de samme overvejelser, når du er i Barcelona med gutterne, kan det måske være værd at prøve. Du får nok langt færre problemer med hende derhjemme, hvis du har været sammen med en dukke frem for en rigtig kvinde.
 

Sex med dukker og robotter bliver helt normalt i fremtiden

Åbningen af sexdukkebordellet kommer kun kort tid efter en konference i London, hvor man kunne høre om kærlighed og sex mellem mennesker og robotter. Der er mange, der mener, at det vil være helt normalt i fremtiden, at mennesker har sex med robotter eller dukker.

Sexdukkebordellet er fyldt med sexdukker som disse, der ser meget livagtige ud. Som nævnt kan personalet på bordellet klæde dukkerne på og placere dem i stillinger, der passer til din smag. Hvis du får lyst til at have en sexdukke derhjemme, er udvalget stort og rangerer prismæssigt lige fra et par hundreder og til tusinder af kroner for de mere avancerede sexdukker, der på det nærmeste er sexrobotter.
 

Seneste 6-nyt