6-nyt · lørdag d. 17.10. 2009 · skrevet af tb

Messe for masserne

Kvinder er jaget vildt på sexmessen i Berlin

5

6

annonce

Kvinder er blikfang. Kvinder sælger. Kvinder er fundamentet for hele branchen. Sådan har det altid været i sexindustrien.

Det fremgår i den grad af Venusmessen i Berlin. På næsten samlige 400 stande, hvor legetøjssælgere, pornoproducenter, bryst- og intimkirurger kæmper med sexsites, hotdogssælgerne og sushillangerne om de 28.000 messegæsters flimrende opmærksomhed. '

Og deres våben i den kamp er piger. Spændstige frækkerter med plastiskpatter, tatoo-tøser med glimtende piercinger og glimt i øjet og østeuropæiske burhøns med blikket indstillet på uendelig fronter alle steder - også i business to business-området, hvor de dog i højere grad er iklædt lidt mere tækkelige gevandter.

Af samme årsag har de 700 forskellige pressefolk hård konkurrence fra de almindelige liderbasser, langt de fleste mænd, som alle er udstyret med minimum et digitalt kamera og/eller et videokamera.

Så hver gang en pige, model eller ej, bliver fotograferet af venner, professionelle eller tilfældigt forbipasserende, summer der hurtigere end en tysk stripper kan flashe sin g-streng en sværm af ivrigt knipsende mænd frem fra alle hjørner. Også selvom pigerne ikke viser noget - den tvangshandlende tankegang er tilsyneladende: Måske er hun kendt/måske smider hun tøjet/måske giver hun et blowjob.

Resultatet er i denne reporters optik, at der er få om overhovedet nogen, der rent faktisk nyder dullerne og diverse shows her og nu, live, i al deres påtrægende og lidt postulerede seksualitet - indrømmet: mange er omtrent ligeså erotiske som en brugt Audi - funktionel, men blottet for charme og personlighed). Publikum har øjnene på kameraets display og ikke på pigerne foran dem.

Ingen hujer og klapper, pifter og jubler, for det er kameraet, der er i fokus, ikke pigen på hvem det forsøges fokuseres.