For tredje år i træk strippede 27-årige Alice Oppelstrup fra Randers sig til DM-titlen. Konkurrencen blev afviklet i forbindelse med årets sexmesse i K.B. Hallen.
I dag kalder den veldrejede blondine, dressurrytter og for nu tredje gang i træk danske mester i striptease sig for Miss ChaCha. Tidligere i karrieren lystrede skønheden blot navnet Alice Oppelstrup.
Og også i denne ombæring var det kombinationen veldrejet og sexet blondine placeret i skumfyldt 'badekar', der i sidste instans overbeviste dommerne.
Jade-Laila strippede med
I år var det gode, 'gamle' Jade-Laila, alias stripperen og nøgenmodellen Kimmi
Andersen, der stod for åbningen af årets sexmesse på Frederiksberg, og
lørdag aften var den storbarmede model atter at finde afklædt og udfordrende
på scenen, hvor hun efter bedste evne forsøgte at strippe 'Miss ChaCha' af
tronen.
Specielt var der en del helt unge mænd blandt publikum, der havde den danske dronning af jaderne som favorit til titlen. Alligevel var Jade-Lailas show ikke helt nok til at overbevise dommerne. Så heller ikke i denne ombæring blev det bryst-dronningens tur til på mere ægte vis at blive kronet.
Samme skæbne overgik smukke Jessica Sky, der ligeledes gav den hele barmen og bagdelen med, men alligevel måtte se sig henvist til en sekundær placering.
Aftenens mest hardcore show blev uden tvivl leveret af knaldrødhårede Promille, stripper og pornomodel, der entrede scenen som hvid brud med stort kristent kors om halsen, men som lynhurtigt fik vist en noget mere djævelsk og supersexet side af sig selv.
Otte piger havde forhåndstilmeldt sig til DM, men kun fem fandt i sidste instans vej til messescenen, da afklædningsslaget endelig skulle slås.
![]()

