Lørdag den 30. jan afholdes anden danske udgave af Masturbate-a-thon i sexklubben Swingland i Ishøj, hvor spilleglade mænd og kvinder har mulighed for at imponere pressen og medonanister med evnerne udi orgasmefremkaldende autoerotik.
2008 fik seksualvejleder og TV-Zulu-stjerne fra Love Camp, Pia Struck, placeret Danmark på de spilleglades verdenskort ved at arrangere Nordens første Masturbate-a-Thon, der passende udløste et par verdensrekorder i kvinde-disciplinerne Flest orgasmer og Længdesprøjt. Begge præsteret af sønderjyden Pernille, der formentlig returnerer til gerningsstedet den 30. maj, hvor hun vil forsøge at sprøjte sine egne nu et år gamle onani-verdensrekorder af tavlen.
- I år bliver der mulighed for at deltage i disciplinerne Tidsrekorder (længst sammenhængende onanitid), Flest orgasmer og Sprøjtelængder samt den helt nye: Præcisions-sprøjt, hvor det gælder om at ramme plet på en stor måltavle, der enten kan ligge på gulvet eller hænge på væggen, forklarer den kvindelige onani-fortaler og ophavskvinde til et af landets mest særegne mesterskaber.
Anonyme onanister
Langt de fleste vælger at stille op til onani-maraton mere eller mindre
anonymt. Derfor har arrangørerne yderligere strammet op på reglerne i år,
ved blandt andet at låse af til de områder, hvor netop pressen IKKE har
adgang. Der vil dog stadig være rig mulighed for at tage billeder og tale
med de onanister, der intet har imod at blive eksponeret i medierne.
Kontrollanter tæller orgasmer
Et af de spørgsmål, mange stillede sig efter sidste års danske onani-maraton,
var, om man nu også kunne være sikker på, at de opnåede resultater (listen
kan læses på www.masturbate-a-thon.dk) 100 procent er til at stole på. Ikke
mindst med tanke på Pernilles helt fantastiske verdensrekord på 94 opnåede
orgasmer, endda den våde af slagsen, i løbet af dagen i Swingland.
- Vi har kontrollanter i hvert rum, hvor der onaneres, og når det kommer til Pernille, så havde jeg selv fornøjelsen af at opleve hendes fantastiske evne til at komme - igen og igen. I de snart rigtig mange år, jeg har arbejdet som seksualvejleder, har jeg endnu aldrig stødt på en kvinde, der blot tilnærmelsesvis kan præstere den ene orgasme efter den anden.
Så hun er helt klart en ener, meget unik - og som sagt, så håber vi alle rigtig meget på, at hun også i år kommer til København for at onanere og eventuelt slå rekorder, siger Pia Struck, som dog ikke udelukker, at man kan snyde, hvis man altså vil.
Til gengæld har hun svært ved at se, hvad man i så fald skulle opnå ved det, da mesterskab og rekorder blot er en biting ved at tjekke ind til et dansk onani-maraton.
Vigtigst at hygge-onanere
- At man slår en rekord, er naturligvis flot, men først og fremmest handler
det om at være med, at have en god dag sammen med alle os andre. Så melder
man sig under fanerne for udelukkende at hyggeonanere, er det lige så
velkomment som at få talt sine orgasmer.
Desuden skal man heller ikke glemme, at deltagerne onanerer for en god sag, nemlig Sex&Samfund og Aids Fondet, der hver især kæmper for seksuel trivsel og seksuelle rettigheder. Det koster 400 kr. at deltage.
Mere maraton-onani på www.masturbate-a-thon.dk
![]()
