Alma, 26: Jeg har lavet for meget hjemmeporno

Hun er bange for, at den nye kæreste opdager hendes frække fortid

1 af 1

Annonce:

 

Sexbrevkassen er vores nye tiltag her på side6.dk. Det er sexolog og parterapeut Bastian Larsen, som vil forsøge at hjælpe danske mænd og kvinder, som har problemer med sex&samlivet.

Dette er det andet brev, som en kvinde har sendt til Bastian Larsens sexbrevkasse:

Kære Bastian
Da jeg var yngre, var jeg måske lidt vild, og synes at det var rigtigt frækt at lave små pornofilm på telefonen. Desværre var det ikke altid min egen telefon, så de film endte tit på alle mulige hjemmesider og datingsites og rundt omkring og blev sendt frem og tilbage mellem folk.

Jeg var desværre heller ikke så god til at skjule mit ansigt, fordi jeg synes, det var frækt at se mig selv lave alt muligt dirty. Men det er jeg holdt op med for længe siden, og selvom jeg egentligt ikke har fået smidt noget i hovedet af det, jeg lavede dengang, så går jeg hele tiden og er nervøs for, at det pludseligt skal dukke op.

Særligt nu hvor jeg har fået en ny kæreste, der ikke er til den slags. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre, og det fylder mere og mere i mit hoved. Har du en idé til, hvordan jeg kommer af med det?

Alma, 26 år.

Hej Alma
Det er jo desværre sådan, at når først noget er røget på nettet, så ligger det der teoretisk set for evigt. Derfor skal man grundlæggende aldrig nogensinde slippe noget som helst frækt af sig selv ud af kontrol. Som du siger, kun bruge sin egen telefon og sørge for at være anonym.

Når det er sagt, så er du i din fulde ret til at bede folk fjerne film fra officielle eller private hjemmesider. Med mindre der er en kontrakt mellem dig og dem, så er det ulovligt at lægge film af dig online, som du ikke har givet tilladelse til. Men som du siger, så er du endnu ikke stødt på noget, og det er meget usandsynligt, at det sker.

Der bliver uploaded bogstaveligt talt tusindvis af frække film hver dag, så med mindre du bliver statsminister en dag, så er det nok ikke sandsynligt, at du nogensinde kommer til at se de film igen. De drukner simpelthen i mængden.

Men som jeg hører det, så handler det også mere om, at du er nervøs for, at det sker, end at du egentligt skammer dig over filmene. Det her er som en afpresnings situation, hvor du selv er afpresseren.

Den oplagte løsning er at sætte dig ned med din kæreste og fortæl ham, at du altså har lavet de her film, som ligger et eller andet sted på nettet. Vi har alle sammen lavet dumme ting, da vi var unge, og hvis din kæreste elsker dig, så har jeg meget svært ved at tro, at han ikke er i stand til at tilgive dig nogle fejl fra dengang.

Og når først det er sagt højt, vil du opleve, at en vældig vægt er fjernet fra dine skuldre, for hvad er det egentligt helt konkret, at du er bange for? Få det ud i det åbne, så det kan håndteres, ellers bliver det til det berømte monster under sengen, der vokser sig større og større, indtil det sluger dig helt.

Bastian

Bastian Larsen arbejder terapeutisk med par, singler, grupper og holder foredrag og workshops om det moderne kærlighedsliv.

Han har en baggrund fra kommunikations- og mediebranchen og har beskæftiget mig med parforhold, sex og samliv, siden han var 21. I dag bor og arbejder han som sexolog, parterapeut og kærlighedscoach på Islands Brygge midt i København, hvor hans klinik også ligger.

Der kan være mange grunde til at tale med en parterapeut eller sexolog. Man kan måske have lyst til et parforholds eftersyn, at udvikle erotikken i sit kærlighedsliv, eller du føler måske, at du sidder fast i et dårligt mønster, som du har brug for at komme ud af.

Det kan være små forandringer eller store drømme, men det sværeste er altid at tage det første skridt.

Læs mere om Bastian Larsen her

Har du et spørgsmål om sex, om kærlighed, om lyster og laster, så skriv til Bastian på: bastianlarsen@hotmail.com

Se også: Linda, 43, på kærestejagt: Skal jeg droppe mit swingerliv?  

Seneste 6-nyt

Hent flere