3 klassiske måder at puste liv i forholdet igen

Kører det lidt på lavtryk med din partner og er der blevet lige lovlig langt mellem de erotiske begivenheder i dobbeltsengen, kan du altid forsøge dig med disse 3 klassiske redningsforsøg. Det er ikke alle, der duer til alt og nogle af dem kan du risikere, ikke gør noget godt for sagen. Men sådan er det jo altid. Det der med kvinder er lidt en ”risky business”.

1 af 1

Annonce:

 

 

Det er ikke altid, at I kører på den der lyserøde sky af lykke, som I svævede på, den gang I var nye. Er der gået mange år eller er der bare gået for meget hverdag i den, kan der være længe mellem, at I får smidt lidt nyt brænde på bålet. I perioder gør det ikke noget – ikke før en af jer pludselig synes, der skal gøres noget ved sagen.

Er det dig, der får den ide og er du som mænd er flest, vil du med garanti prøve en af nedenstående tre klassiske måder at signalere over for hende, at du stadig elsker hende og vil være sammen med hende.

Sig det med blomster

Blomster er klassiker nummer 1. Den kan bruges alle tider på året og de er forholdsvis nemme at få fat i – selv om hun godt kan spotte, hvis du har købt en buket til 25 kroner på tanken.

Men elsker hun dig, er hun ligeglad med det. Det er tanken – nej, ikke den tank – der tæller og er blomsterne pæne og visner de ikke til næste morgen, er de lige så gode i hendes optik, som hvis du have kørt hele vejen forbi blomsterhandleren og givet flere hundrede kroner for buketten.

Desværre kan det være, at hun går og har et horn i siden på dig – og så er buketten til 25 kroner det, der får bægeret til at flyde over. Omvendt kan det også ske med den til flere hundrede kroner. For hvad har du så dårlig samvittighed over?

En romantisk middag i byen

En romantisk middag i byen kræver naturligvis, at du kender et romantisk sted, I kan tage hen og spise. Har I et sted, I kom meget den gang I var nye – og eksisterer det stadig – kan det være dit sikre valg. Ellers må du lave lidt research og eventuelt hører nogle af kollegaerne og vennerne om, hvor der er godt at tage hen for tiden.

Finder du det rigtige sted med den rigtige mad, som hun kan lide, er der ikke så meget du kan gøre forkert med denne. Men husk dog på, at det er dig der inviterer hende. Så opfør dig som gentleman hele vejen. Hold døren, træk stolen ud for hende og sørg i det hele taget for at have fokus på hende hele aftenen.

Foto: shutterstock
Sexet undertøj

Har I det ellers godt sammen og er det mere det erotiske, der halter? Så kunne lidt sexet undertøj eller lingeri som noget af dette måske være løsningen. Du skal bare ikke købe det, hvis hun har taget meget på for nylig.

Er du i tvivl om den rigtige størrelse, så gå altid efter et nummer mindre end du tror. Hellere skulle bytte det, fordi det er for småt, end fordi du har købt det tre numre for stort.

 

Seneste 6-nyt

Hent flere