3 billige måder at få rykket banditten af på

Et par hurtige ryk i banditten er jo aldrig afvejen, hvis der ikke findes andre måder at få lettet trykket på her og nu. Men i det lange løb kan det jo godt blive lidt ensformigt. Der er selvfølgelig også sexlegetøj. Men det er som regel ret dyrt og har du fast partner, er det ikke sikkert, du vil være helt ærlig over for hende og indrømme, at du har købt en maskine, der klarer det for dig, når hun ikke har lyst

1 af 1

Annonce:

 

 

Et lille solojob kan de fleste vel tage sig i ny og næ, også selv om du har en fast partner og det kun sker en gang imellem. Men når solojobbet sådan set er den eneste sex, du får lige for tiden, begynder madam højre hånd snart at blive lidt ensformig. Så må der lidt mere krydderi og variation til.

Er du sådan rigtig single-single, kunne det da være, at du skulle overveje dig noget af alt det smarte sexlegetøj, der kan købes på nettet. Der er mange smarte maskiner og indretninger, der kan få det til at rykke i kalorius. Du kan ligefrem købe meget realistiske numser og vaginaer, ligesom du kan få vanvittigt virkelighedstro sexdukker med indbygget varme, vibrationer og mulighed for synkronisering med 3D-briller og det hele.

Det kan kort sagt blive meget avanceret og virkelighedstro – men det er så sandelig også dyrt.
 

Alene hjemme-handsker

Du kender sikkert godt de der arbejdshandsker med gummidutter på, du kan købe nede i byggemarkedet. Mange kalder dem i spøg for “Alene hjemme-handsker” netop på grundt af knopperne. Hemmeligheden er her, at de rent faktisk godt kan bruges i mangel på bedre. Men du skal nok sørge for at have noget glidecreme eller vaseline med i legen, hvis du vil beskytte din bedste ven mod unødig slitage.

Bruger du glidecreme, er handskerne ikke rigtigt til andet end at smide ud bagefter. Samlet udgift lander på omkring 5-10 kroner pr. gang, alt efter om du har fundet handskerne på tilbud eller ej. Glidecremen er ikke medregnet i prisen.
 

Bagsiden af el-tandbørsten

Hvis du tror at el-tandbørster kun er noget for kvinder, så tro om igen. Bagsiden af el-tandbørsten kan med lidt træning bruges som en erstatning for en penisring. Bare sæt den under penis lige bag hovedet eller find selv et andet punkt på kalorius, der gør det for dig.

Det mest hygiejniske er at bruge en af de der el-tandbørster, du kan skifte hoved på. Så kan du gemme det gamle hoved til sololeg. Men lad være med at begynde at tænke på at eksperimentere med den side med børster på. Det kan hurtigt komme til at gøre nas.

Samlet udgift: Har du allerede el-tandbørsten og et gammelt børstehoved, koster det sådan set kun den strøm, du skal bruge ekstra. Regn med nogle ekstra opladninger på den konto – that’s it.
 

Tenga æg

Den tredje mulighed er rent faktisk et stykke sexlegetøj. Det ligner lidt et Kinder-æg af den slags, vi fik som børn. Men i stedet for chokoladen og et lille stykke ubrugeligt legetøj, indeholder Tenga ægget et dejligt blødt og meget fleksibelt stykke medicinsk silikone med nogle skønne riller eller ribber på indersiden – og så en lille pose med glidecreme i stedet for legetøjet.

Kom glidecremen i ægget, sæt ægget på hovedet af kalorius og træk det så ned over dyret og nyd de lækre ribber, dubber, riller eller hvad det æg du har anskaffet, nu er udstyret med indvendigt.

Tenga ægget købes på nettet, enten enkeltvis eller i praktiske pakker med seks æg. Det er egentligt et engangsprodukt, men ordentligt rengjort efter brug kan det godt bruges en fire-fem gange. Samlet udgift: Køber du en seksstyks pakning med forskellige æg i, ligger prisen per gang på niveau med alene-hjemme handskerne – og følelsen er så meget bedre end handskerne.
 

Seneste 6-nyt

Hent flere