10 ting du ikke vidste om hendes klitoris

Gennem tiden har klitoris mystificeret og forundret mænd – og det gør den sådan set stadig væk. Vi har samlet ti fakta, som du nok ikke vidste om klitoris, men som måske kan være en hjælp i sengen, næste gang hun skal bringes i den syvende himmel.

1 af 1

Annonce:

 

 

Selvom mange mænd mere eller mindre jævnligt har at gøre med en kvindes klitoris, kan den stadig være et stort mysterium for dem, og der er meget, som de ikke ved om den. Hvis det også gælder for dig, kan det være en god ide at læse med her. Vi har nemlig fået inspiration fra en artikel i avisen The Guardian til listen over ti ting, som du ikke vidste om klitoris.

1. Klitoris er et isbjerg

Den lille del, du kan se af klitoris mellem en kvindes ben, er faktisk kun toppen af et langt større isbjerg. Klitoris går nemlig langt ned mellem benene på kvinden og har også nervetråde ud langs indersiden af hendes lår.

2. Har 8000 nerver

Klitoris er det organ i kroppen, der har flest nerver – nemlig hele 8000! Det er dobbelt så mange, som der er i en penis. Hvis du synes, at din diller er følsom, kan det altså give dig en ide om, hvordan det er at være kvinde.

3. Kan vokse med op til 300 %

En klitoris vokser ikke som en penis med det samme, en kvinde bliver ophidset. Men frem mod en orgasme kan den vokse med helt op til 300 %. En klitoris er typisk syv til 12 centimeter, og den vokser altså med 50-300 %, når kvinden bliver ophidset.

 

4. Alle orgasmer er klitorisorgasmer

Det er meget muligt, at du troede, at kvinder kun fik klitorisorgasmer, når du stimulerede selve den lille knop, som du indtil nu har troet var klitoris. Men også G-punktsorgasmer og vaginale orgasmer er klitorisorgasmer. Det har igen noget at gøre med, hvor stor klitoris faktisk er.

5. Klitoris betyder nøgle

Ordet klitoris stammer fra 1700-tallet og kommer af ordene for nøgle og for at røre eller at kilde. Begge dele passer jo egentlig meget godt, ikke?

6. Den eneste kropsdel, der kun er skabt til at fornøje

Det kan godt være, at du skal til at protestere nu. For du får sikkert også vældig meget glæde af din pik. Men den skal du jo også bruge, når du skal tisse eller lave børn, og derfor har den jo faktisk flere funktioner. Det har en klitoris ikke. Den er der kun for fornøjelsens og nydelses skyld

7. Man troede, at man kunne kurere kvinder ved at fjerne klitoris

Tidligere troede læger, at de kunne kurere for eksempel depression ved at fjerne klitoris. Derudover anså man det også for uanstændig og i nogle tilfælde som Djævelens værk, at kvinder havde lyst til sex, og det var også en af grundene til, at man gerne ville af med klitoris dengang.

8. Klitoris kan blive til en penis og omvendt

Hvis en kvinde gerne vil være en mand, er det i dag muligt at give hormoner, så klitoris begynder at vokse. På den måde kommer den til at fungere som en penis. Hvis en mand vil være en kvinde, kan man også give nogle hormoner, så penis skrumper og dermed bliver til en klitoris.

9. Den eneste del af menneskekroppen, der ikke ældes

En klitoris kommer hverken til at se ældre ud eller til at fungere dårligere, når kvinder bliver ældre. Der har kvinderne altså en stor fordel i forhold til mændene. Derudover vokser klitoris også hele en kvindes liv.

 

10. Hver klitoris er unik

Der er ikke to klitoris, der er ens. Det er ikke sikkert, at du har set så grundigt efter, når du har været dernede. Men det kan være værd at gøre din egen research til en anden gang. Alle klitoris er forskellige og kan variere i farve fra pink til sort.

Forhåbentlig er du nu blevet lidt klogere på klitoris og kan bruge din viden i sengen næste gang.

God fornøjelse!

 

Seneste 6-nyt

Hent flere